Jeg ved ikke helt hvordan det sker. Men der er noget med E, jeg ikke kan stå for. Han er meget ung. Men han griner, jeg klukler inden i. Han smiler så det kildrer i tæerne, og han kan lide mig. Det føler jeg mig helt tryg ved, og det nyder jeg i den grad at mærke. Og det smitter afsindigt. Eller også går det den omvendte vej. Det kan jeg ikke helt finde ud af. Men vi har det rart sammen.
Jeg taber alle min fordomme og smelter med ham. Jeg har glemt hans glasbord og tænker på smilehuller. Jeg glæder mig til vi skal ses igen.
Og så er jeg lidt syg. Og muligvis derfor lidt mere rundt på gulvet. Jeg har lyst til at tage ham med alle mulige steder hen. Fordi han reagerer så ægte på verden.... Han er ikke forstillet. Man kan ikke pille ham ned med ting, han ikke ved. Han er ligeglad. Han er ung, og der er masser han ikke ved... men han er sådan, åben. Han er så meget sin egen. Helt rolig og afslappet. Og han kan lide at se og opleve nye ting.
Idag var han på jobbet ved siden af, og jeg gik forbi ham i kantinen med en kollega, jeg holder meget af (faktisk ham med kone og to børn fra julefrokosten - vi har fået det rigtigt godt med hinanden siden, og det er rart). Han sagde: Ham den høje lyshårede søger altid dit ansigt. Og jeg svarede: Jamen jeg tror også rigtigt godt, vi kan lide hinanden. Så sagde vi ikke mere, men jeg kunne mærke jeg var lidt stolt af migselv.... fordi jeg er sådan en bangebuks med den slags ting. Jeg er så dårlig til at slippe mig selv fri og være ligeglad med, hvad andre tænker.
E er så cool med den slags ting. Jeg kan skrive en sms, om at jeg har lyst til at kysse ham, og han svarer, at jeg da bare skal komme ind og sætte mig på hans skød og give ham verdens største smækkys og misunde alle omkring ham. (Lille 26-årige stud.hjælp). Og jeg ved at han mener det. Tror ikke man kan få ham til at tabe ansigt. Han er bare ham selv og tager de valg han tager. Jeg ville så gerne være sådan, men jeg forbliver et stort handlingslammet analyseorgan, der er så overfladisk, at jeg nogle gange ikke kan bedrive særligt meget ud over at se på mig selv. Utroligt egoistisk i virkeligheden. Nogle gange er jeg ikke så stolt over mig selv, det er jeg altså ikke.
Men idag, var jeg lidt :)
Skriv kommentar
Dagbogsindlægget
'Søger dit ansigt'... jeg er glad er publiceret
08/03-2010 18:41 af
Pletfrit Sind.
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.