Jeg har ikke rigtigt fået taget mig tid til at skrive herinde i det sidste stykke tid...
Men nu, vil jeg se om jeg kan få et par ord skrevet ned.
Det ærgrer mig at jeg har så svært ved at finde energi til noget som helst i øjeblikket.
Rigtig meget.

Jeg kan ikke rigtig overskue noget. Jeg synes det hele er noget lort.
Min dag går med at stå op, aflevere mit barn i dagpleje, gå hjem, fordrive tiden lidt, hente i dagplejen, vente på at kæresten kommer hjem, lave mad og spise sammen, putte den lille, se noget tv eller lignende og gå i seng.
What a life.
Jeg mangler noget spænding, noget der bryder det.

Fra i morgen sparker af mig ud af fjerene.
Jeg ville så gerne finde et arbejde selv, nu jeg har sagt det gamle op.
Ellers finder af måske noget til mig.
Et nyt projekt for unge mellem 18 og 30. Hurra at jeg er under 30.
Eller...
Havde jeg været over 30 var jeg ikke blevet smidt ud i det her crap.
Okay. Det er "bare" sådan noget møde noget, tror jeg.
De første gange ihvertfald. Med det formål at finde et sted jeg kan komme i noget praktik noget. Jeg gider ikke i praktik! Jeg vil have et rigtigt job!
Så jeg kan tjene nogle rigtige penge, og vores økonomi kan holde op med at sejle!! Mand hvor er jeg træt af at tænke over økonomien hver evig eneste dag.
Hvor ville det være rart at få den ud af verden.
Ikke at skulle vende hver krone før den bliver brugt... Suk.

Det hjælper nok ikke at jeg har kastet mig over en ny hobby, som ikke ligefrem har været billig indtil videre.
Til gengæld nyder jeg det, og jeg får tilbragt en masse tid med min mor og søster. Især min søster. Dejligt.

Men hvor ville jeg dog ønske at der var mere for mig, mere der ventede på mig ude i verden.
Et fedt job, et job jeg var god til. Et job hvor jeg kunne føle at jeg virkelig passede ind.
Det er selvfølgelig også rart at jeg ikke skal tilbage på mit gamle arbejde.
Jeg rystede da jeg skulle ringe og tale med dem inden de fik min opsigelse.
Heldigvis var chefen sygemeldt, og det var hans søn jeg talte med.
Også en rigtig røv, men mest når hans far er der, og han var faktisk helt rar at tale med.
Tror de er super glade for at være sluppet af med mig...
Men ikke ligeså glad som jeg er for at være væk derfra!! :-D
Men savner dyrene og børnene...

Der er kun en uge til min søn bliver 1 år. 1 år!!!! Det er helt vildt så hurtigt tiden går!! Det er slet ikke til at fatte. Han er bare så skøn. Og min søster forguder ham heldigvis.
Jeg har lige brugt en times tid på at pakke hans gamle tøj i poser delt op i størrelser. Puha. Tænk at han har været så lillebitte...
Det er godt nok underligt som livet bare flyver forbi os.

Jeg vil så gerne tage del i det...

Hvordan tager jeg mig sammen?????????