Han ringede.. Igen.. Efter 1 år og 4 mrd..
Han er blevet far- datteren er 9 mrd, så hun er blevet "lavet" lige i det øjeblik vi gik fra hianden..
Det gjorde ondt indeni.. Det kan ikke undgåes..

Troede alt ville starte forfra hvis jeg hørte hans stemme..
Vi snakkede i 1 time og det var egentlig helt fantastisk..
Føler lidt jeg har fået min afslutning på alt det her..
Måske jeg kan lægge det ned i kassen med følelserne nu og lægge låget på for sidste gang..


Bedste Ven har vist sig fra de bedste sider og jeg er jævnt splittet over hvad jeg skal..
Har forklaret ham at jeg elsker ham og at det vil forblive uforandret, men at jeg ved jeg vil ende med at såre ham og det ville hverken han eller jeg kunne klare..
J sidder stadig så dybt i mig, at jeg ikke er klar til alle disse forpligtelser endnu.. Bedste Ven forstod..

Jeg hader at kæmpe med denne tomme følelse, der sommetider opstår indeni mig.. Så har jeg kun lyst til at forsvinde ind i en favn og føle mig tryg, men er samtidig bange for at give Bedste Ven for meget håb ved at gøre dette- så må tage mig sammen og overbevise mig selv om, at jeg kommer igennem dette også..

Jeg hader at jeg er så splittet på så mange fronter..
At jeg både savner og frygter at skulle dele livet med én mere..
Sommetider flyder det over og jeg gemmer mig lidt fra omverdenen.. Velvidende om, at dette intet hjælper..

Jeg analysere stadig min opvækst, mit barndomshjem og mine forældre.. Tænker så meget over alle disse ting og der er ting jeg virkelig kæmper for at undgå..
Jeg vil overhovedet ikke nøjes med det næst bedste og jeg vil ikke gå så meget på krompromis som jeg kan se, er sket mere end én gang i familien..

Den anden dag fortalte jeg min mor, at jeg havde haft kvamle i 2 uger og kastet op i én og at jeg ikke vidste om der
"var noget om snakken"..
Mors svar lød således;
"Så kan du jo lade være at være sammen med alle dem du er"..
Jeg blev så såret.. Har set den samme siden nytår og den eneste jeg har været sammen med..
Tænk at hun tror sådan om mig.. Hvor gjorde det ondt i lang tid..
Der var ikke noget, men havde da håbet på et andet svar fra hendes side..

Hun gør det stadig til en magt kamp at jeg har W (hunden)..
Hun nægter at acceptere ham og hvor er det svært at tænke på, at hun ville blive glad hvis jeg gik af med ham- at jeg giver det vigtigste i mit liv, fra mig..
Hun nægter at sætte sig ind i, hvad han betyder for mig eller hvordan det foregår at have hund..

Det gør mig ked, at hun bliver negativ over at jeg ikke vil tage hjem og lufte ham efter han har været alene i 6 timer, gå en tur og så tage afsted igen..
Det er ikke sådan jeg forstår at have hund og det gør mig ked, at hun ikke engang vil forsøge at sætte sig ind i det..

Forsøger at give slip på enormt mange ting i tiden og forsøger at finde mine følelser frem igen-
jeg ved jo de er der.. De er bare godt gemt..
Men jeg savner dem.. Meget..

Kan mærke at den "gamle" jeg så småt er på vej tilbage..
Kæmper for at holde fast i hende, så hun ikke forsvinder igen..
Jeg har al verdens dejlige mennesker omkring mig til at hjælpe med denne opgave og de klarer det til UG..

TAK til alle jer der altid er der og ikke mindst TAK til Bedste Ven-
ville slet ikke have været hvor jeg er idag, uden ham..
Han har hjulpet helt enormt med W,
med mig og med alt muligt andet..

Jeg elsker jer og jeg er stærkt på vej tilbage..

//