Han var i et mærkeligt humør. Jeg vidste det godt da jeg kom, for han havde selv sagt at han nok ikke var værd at være sammen med. Jeg valgte at trodse ham, og tage derind. Jeg kan ikke bare lade ham være, når han har det dårligt. Fysisk fejler han ingenting - men psyken spiller ham vist et puds for tiden. Eller det gør den, og han ved det godt.

Han brokkede over alt. Også at jeg var kommet. Han mente ikke han var værd at være sammen med lige nu. Jeg lod ham brokke sig - spurgte et par gange om jeg skulle tage hjem - men det skulle jeg absolut heller ikke. Han brokkede videre - om stort set alt. Puffede lidt til ham, og fik ham til at lægge sig ned på sengen. Fik ham vendt, så han lå på maven. Det var galt, han ville kramme. Så jeg satte mig på ham, og bad ham blive liggende. Jeg var da også bare pisse irriterende, og om jeg ikke bare kunne gøre som jeg fik besked på?

Smilede lidt, hev massageolien frem fra jakkelommen og gik igang. En time senere var han blød som smør. Han gav sig når jeg trykkede på hans ømme punkter, men han var faldet til ro. Han lukkede øjnene. Gad vide hvad han tænkte. Da jeg var færdig, blev han liggende lidt. Hans bebrejdende tonefald var væk, men han skulle lige fortælle, at han ikke havde fortjent det. Jeg sagde ingenting. Fandt kun én dyne, den han lå under, så kravlede ned og pakkede mig lidt ind. Uden at røre ved ham. Hans brok fortsatte, så jeg lukkede øjnene og forsøgte at falde i søvn.

Han kravlede over til mig.

"For fanden, jeg prøver jo bare at fortælle dig, at du er dejlig. Fantastisk. Du er vidunderlig"

Behøver jeg at nævne, at jeg smilede et kæmpe smil indvendigt?

"Du trængte til at jeg kom tror jeg."
"Ja".

Han faldt i søvn. Vel at mærke efter at han havde vendt ryggen til, og bedt mig holde om ham. Fast.

Jeg tror han snakkede i søvne, da han vendte sig og holdt mig tæt ind til sig:

"Du må ikke gå fra mig. Du skal blive her, hos mig"
"Jeg går ingen steder søde. Jeg ligger temmelig godt lige nu"
"Du må ikke gå fra mig."
"Jeg går ingen steder. Det lover jeg."

Vi sov resten af natten. Kun afbrudt at ham der ville vende sig, og have mig med. Han slap mig ikke et sekund den nat.

Jeg stod op sammen med ham i morges. Klokken meget meget tidligt. Humøret var stadig ikke super, men klart bedre.
Gik med, da han tog på arbejde - vi skiltes udenfor da jeg gik mod toget og han hoppede på cyklen. Han spurgte hvorfor jeg ikke havde valgt at sove længe - jeg mumlede noget uforståeligt og kyssede ham farvel.

Skrev mine frustrationer ud til ham - og jeg tror de ramte plet:
Sms 1: Jeg ville bare gerne være lidt vågen med dig.. Jeg har savnet dig, for fanden!
Sms 2: ..Og så synes jeg, at du er fantastisk, vidunderlig og dejlig. Også selvom du er sær, underlig, mærkelig, sur, irriterende og besværlig til tider. Basta! For fanden!

Han plejer aldrig at svare på "sådan noget". Men i dag kom der noget retur: "Du er sød :-)"

YES!!! Tog en lille dans med mig selv på stuegulvet og spillede lidt luftguitar. Telefonen bimlede igen. Fra ham: "Jeg er glad når du er der". Måtte smile lidt. Glad - måske hjælper jeg på hans humør, men at kalde brokhovedet for glad i går - næææææh..

I dag bliver en fantastisk dag. Jeg har vovet at melde mig til MBL med min nabo. Jeg er motorik-spasser. Det kan KUN blive skægt.

Må hellere vende tilbage til virkeligheden. Skal læse til eksamen - og jeg er bagud. Uark :-s

God dag :-)