Jeg tror det faktisk ikke. JEg tror simpelthen ikke, jeg har været så fikseret på min overvægt. Det er lige meget hvor jeg ser hen, er der en kæmpe delle - der griner meget ondskabsfuldt af mig. Man har lyst til at nive den af. Men den bliver ligesom sættende.
Jeg havde en drøm den anden nat. Jeg kom ud for en bilulykke, og min mave blev sprættet op, og fedtet flød ud i store klumper. Og tænk, selvom drømmen var forfærdelig klam og ulækker, synes jeg det var en dejlig drøm. HVORFOR HELVEDE SKAL DET OGSÅ VÆRE SÅ SVÆRT AT TABE SIG??????
Jeg begyndte hos Vægtvogterne i sidste uge, og jeg har måske ikke været helt påpasselig siden. Så måske er det min sorte samvittighed, der besudler mine tanker nu.
Jeg glæder mig sååååååå meget til jeg har tabt mig, de alt for mange og alt for ondskabsfulde kg.
jeg gider ikke være en fed hvalros længere.
Jeg hvor er jeg træt af venners kære bemærkninger: " Aj, hvad znakker du om, du zer zimpelthen bare zå zkøn ud" eller " Jeg synes faktisk du ser sundere ud nu - END DEN GANG DU VAR SLANK"!!!!!!!!!!!!!!!!
Jeg ved ikke, om det er for at være helt vildt sød, og så tænker de, stakkels dreng, han har laaaaang vej endnu, eller om de simpelhen bare er så dumme oven ihovedet at de ikke kan se, at jeg ikke er glad for min krop som den er!!!!!!
den bedste bemærkning jeg har fået:" Martin, du skal tabe dig nu, og det kan kun gå for langsomt" TAK - det var sgu da det, jeg havde brug for. jeg skal da sparkes til. Hvad hjælper det man har en masse dejlige venner, der pakken sandheden ind i vat, så man ikke kan se den?
Nå, men har så gået der en uge, og skal op og vejes idag. Og hvis jeg ikke tabt mig, stiller jeg alle mine zøde venner til ansvar for det, og så skal de sgu komme til at betale for hver kontrolvejning fremover.

Knus knus