Det er godt og vel midt i september og træernes afgrøder kan høstes.

Nødderne, som sidste år gav kolossalt godt, gav i år ingenting - det vil sige lidt gav de, men hasselmusen tog dem der var og fred være med den.

Blommerne, gav næsten intet. Hvis jeg ikke var hurtig, så fik jeg ingen i kapløbet med hvepsene.

Mine gule kirsebær havde jeg skåret kraftigt ned, så jeg forventede ingenting og det kom til at passe. En to-årig rød kirsebær jeg plantede sidste år, var nærmest ved at gå ud. Når jeg nu kikker på den ser den ud somom den har fået fodfæste, så måske kommer den i blomst til næste forår.

Et 3-årigt pæretræ og en 4-årig valnød, ser ud til at trives, så jeg pusler lidt om stammen, så de ikke kvæles af ukrudt og græs.

Mit enlige sommeræbletræ, har givet enormt. Vi spiser æbler på 117 måder og har samlet pæne nedfaldsæbler op og afleveret dem på Farendløse Mosteri. 45 øre kiloet, som vi konverterede til naturæblemost.

Min svigermor kom for 12 år siden slæbende med en forhutlet blå drue. Den plantede jeg indendørs i vores lysthus. Visse år har den givet et pauvert udbytte, men 2 x har det været ovenud, den ene gang iår. Druerne er søde men fulde af sten. De kan først spises når de er sortblå, men så er det osse en fornøjelse. Iår har vi presset saften ud af nogle af dem i en centrifugepresse - det var herligt til aftensmaden. Saften er grumset orangerød, lidt syrlig.

Fruen har investeret i en brombær. Den står foreløbigt i en stor potte, men er allerede iår frugtbar og giver de herligste store sorte bær. Vi plukker de modne og fryser dem og ender vel med at få et halvt til et helt pund.

Og så besluttede vi for nogle år siden at vi ville leve i fred og harmoni med vore hvepse. Det lader til at de vender sig til os når vi ikke jagter dem. Og så har vi fået besøg af den store skovhveps - den er godt nok frygtindgydende når den kommer brummende som en anden helikopter. Den fandt et mikroskopisk knasthul i vort værksted og udviklede sig til en familie der flyver i fast rutefart, mellem hullet og hvad de nu flyver til. Når vi er i nærheden sætter de sig rundt om hullet og holder øje med os, men gør os ingenting. Så flyver en af dem ud imod os, laver en rundkreds og flyver tilbage. Til forskel for den almindelige hveps - som for længst er væk fra sit bo, så er der masser af liv i den store skovhveps' bo.

Mosegris og Muldvarp kommer og går. Nogle år ligner ores græsplæne en grusgrav, andre gange ikke. Disse to små smukke pelsdyr har fred for os mennesker, jeg tror på at de er sunde for vores have, de dræner og lufter den og vi bruger muldvarpeskuddenes jord i vores potteplanter. Moses og Mulle jagtes derimod af vore katte, så ind imellem ligger der en presang til os mennesker på trappestenen.

Håber at I læsere osse har nydt godt af Jeres have, hvis I har en.