Én god ting efter mit højskoleophold, er at jeg forsøger at gå ture, både alene og med fruen. Familien rummer 3 katte: aristokraten Mikkel, en 13-årig rød kastreret hankat hentet på Inges kattehjem for 13 år siden; en lidt lunefuld børste der ikke i længden kan udholde at blive nusset – så kommer sømmene frem i handsken; han har af uransagelige grunde kastet sin kærlighed på mig. Nummer to kat er Knirke, opkaldt efter hans måde at tale på; han er 4-5 år og kom hertil fra baghaven; jeg så ham som killing sidde ynkelig under en havestol, skind og ben var han, man ku’ nærmest høre knoglerne rasle når han bevægede sig; datteren fik ham fanget og på 3 dages var han tam, han blev også kastreret og indtog huset; han er den mest ydmyge og frygtsomme lille hjulbenede herre. Den tredje kat er husets furie, 2½ år gamle Lotus, til dagligt kaldet Tusse; hun er en ægte Burmeser, lille fin og chokoladefarvet og ubetinget datterens kat; hun er steriliseret da vi ikke nænner at holde hende indendørs; og udendørs det vil hun, helst hele natten, hvilket hun ikke får lov til, men så fra om morgenen; en ubarmhjertig jæger der tolder alt som bevæger sig, hvad enten det er husets undulater, volierets dværgvagtler, havens fugle eller markens fasaner; hun er fuldstændigt hæmningsløst charmerende og irriterende, kan rulle sig sammen i min hånd og spinde så jeg tror jeg har fat i en vibrator, plage livet af os for at komme ud, ind, eller hvad hun nu lige vil.

Nå, jeg kom bort fra det med at gå ture. Jeg bor til leje i et hus der ejes af Bregentved Gods, og den bolig jeg bor i er fra 1907 og er tidligere bolig for en af godsets møllere. Ikke noget særligt, men udmærket til os tre og med en for stor have. Når der skal gåes, er der enkelt sagt tre muligheder: Jeg kan gå til venstre og en kilometer borte ligger en proprietærgård under Bregentved, en lille skov og en å. Jeg kan gå ligeud, igennem marken op til en kæmpe vindmølle godset har opført, det er også en kilometer. Jeg kan gå til højre, forbi min nabo der også bebor et tidligere møllehus, og så passere et lille skovstykke hvorefter jeg kommer ned til en eng, med i øjeblikket tre heste. Hvis katterne er ude og får øje på mig, så lunter de med på turen, krydser frem og tilbage igennem rabatterne – er foran mig og bagved mig og sommetider helt væk, men de hygger sig med en gåtur, og det gør jeg og fruen også – og så er det jo sundt og moderat slankende.

Jeg går endnu sygemeldt, da jeg ikke kan tilbyde en ordentlig dags arbejdskraft. Var til hjertescanning i mandags og fik at vide at kranspulsåren er indsnævret med 40% og at venstre hjerteklap dalrer derudad og er utæt. Sukkersyge, overvægt og et tvivlsomt hjerte – jeg har vist ikke været god ved mig selv. Jeg funderer over tilværelsen, tænker på om ’Meretes mave’ skal være katalysator for en tilsvarende operation på mig; kikker meget på Fyldepennens forskellige oplæg, kommenterer nogle af tingene og igangsætter indimellem selv debatter. Forsøger at få inspiration til at skrive på egne værker, men inspiration og drift er der for lidt af.

Men livet, det går jo videre, med eller uden mig