Mmm, kan ikke lide det, det kan jeg altså ikke. Det minder mig om noget jeg har oplevet engang for en million år siden, da jeg var 25. Noget som jeg ved gud ikke har lyst til at gå igennem igen, ikke fordi det var slemt... men fordi det ville være lidt slemmere nu.

Bryder mig virkelig ikke om kvalme. Hvis det virkeligt er den P-ring skal den dø. Men sådan var det bare ikke sidste måned? Det giver ingen mening. Den burde jo virke... og den burde ikke give bivirkninger først 1 1/2 måned efter start.

Den vidner om, at jeg må have troet lidt på det med fyr, tænker jeg nu. Kan huske, han grinede, da jeg ringede og snakkede med lægen om det. Havde ikke spurgt ham om andet end om hans tidsramme for sidste grundigere undersøgelser og sådan. Og så en morgen ringede jeg til lægen og fik lov til bare at købe på apoteket. Han havde hørt mig fra værelset og grinede og sagde. 'Og det der var ikke noget, du synes, jeg skulle involveres i?' og så smilede han og lavede sejrsspring på en meget ung og kåd måde. Det var gladt og hyggeligt og sjovt....

Nå, men nu giver den jo ikke mening mere. Bortset fra, at jeg vist altid går rundt med en angst for at blive gravid. Som om den guddommelige indgribens nødvendighed for jomfrufødsler aldrig helt er sevet ind hos mig.


Fik i øvrigt aldrig skrevet, at jeg var ude at se på lejligheden og synes opgangen og fællesrummet var for..ungdomspræget. Fyr var med, og det var faktisk ham, der sagde det, trods hans 8 år yngre alder. S - der stinker af kollegie, og du bliver træt af det efter en nat, hvor du ikke har kunnet sove pga. larm. Behold din drømmelejlighed! Og så klappede jeg i, blev glad for ham og kig hjem og gik igang med at ordne badeværelsesloftet her i lejligheden, der var begyndt at krakelere og plette af fugt.

Har dog surfet lejligheder igen her til morgen. Og tror jeg tager ud at kigge på en lille 5.etages en på Nørrebro på søndag. En, der trænger til en meget kærlig hånd, men ligger som en drøm.