25.09.2016
Marianne Mar...
8 år siden
Skoddag
Suree Lio (L...
12 år siden
70 år + 2 dage
Peter Munk (...
10 år siden
Hr Solsort
Peter
9 år siden
Wow, en regnbue af følels...
Neola
3 år siden
Kvinder eller ocd?
Racuelle Hei...
9 år siden
Bornholm, Bornholm, Bornh...
Michala Esch...
16 år siden
Skriftlige prøver ... Slu...
Anne S. Chri...
10 år siden
Mette og musik
Halina Abram...
7 år siden
Operation
Halina Abram...
7 måneder siden
De ligger der.
Ruth Christe...
8 år siden
Sidste udstillingsdag
Hanna Fink (...
10 år siden
heh, lægeerklærning, - en...
Kenny Raun (...
10 år siden
Lidt om hverdage.
Hanna Fink (...
6 år siden
Et skridt nærmere
Liza Abildsk...
10 år siden
1-09
Halina Abram...
7 år siden
Hvad er værd at kæmpe for og hvad er ikke?
Hvor ligger skellet mellem dovenskab, fornuft og stædighed?

Vi står så tit i en situation hvor vi skal vælge om vi vil kæmpe eller ej. Det er en ulidelig situation, for det forkerte valg kan få store konsekvenser. Nogle af de største dilemmaer opstår i parforhold. Er det værd at kæmpe for eller ej? Og hvor meget skal vi kæmpe før vi giver op? Og hvad nu hvis vi vælger at give op og senere erfarer at vi skulle have taget kampen op?

I langt de fleste tilfælde vælger vi at gå ind i kampen; gøre hvad vi kan for at redde stumperne og sætte dem sammen igen. For vi elsker jo hinanden - og måske endnu vigtigere; vi vil ikke tabe ansigt overfor venner og familie.

Når vi har valgt at leve i et parforhold vil vi forsvare dette valg. Vi er jo voksne mennesker og kan selv tage ansvar for vores liv. Og så ved vi jo også meget bedre selv hvad der er godt for os; og desuden ved de andre jo ikke hvordan vi har det - og så begynder vi at hive eksempler frem for at bevise hvor godt vi har det; selvom vi måske inderst inde godt ved det er kørt af sporet. Men indse det; nej, under ingen omstændigheder.

Og vi opgiver ikke kampen, for hvad nu, hvis det virkelig var værd at kæmpe for, og vi så opgiver halvvejs? Så har vi måske spildt årevis af tid og energi på noget vi ikke fuldfører.

Først når det begynder at gå bedre igen, hvis dette sker, først da, begynder vi at indse, at kampen var forgæves, at den kærlighed vi kæmpede så hårdt for at bevare forlængst er visnet. Og der står vi så igen med et valg; skal vi kæmpe en ny kamp for at genopbygge den kærlighed vi havde, eller skal vi indse slaget er tabt?

Alternativet er slet ikke at kæmpe; give op på forhånd. Den nemme løsning, vil nogen sige. Men er den virkelig nem? At indse man har begået en fejl, truffet et forkert valg, at overbevise alle andre om at man er sikker på denne beslutning, mens følelserne raser indenunder og man dybest set ikke er sikker på noget som helst. Er det virkelig en nem løsning? Er det nemt at stille sig op og virke stærk og fattet og lægge følelserne til side? Er det nemt at se den man elsker i øjnene og sige man giver op?

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Skal vi kæmpe eller ej? er publiceret 07/05-2008 20:43 af Silje Tormentil (Silje).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.