Når smerten bliver hverdag, og frygten ikke bare er frygt. Når virkeligheden smeltet sammen med drømme og mareridt. Når kulde ikke bare er kulde, men noget, der får os til at føle os i live. Når søvn er frihed, vejen væk fra det hele. Når man vågner og ønsker at sove mere. Ikke på grund af træthed, men for at undgå virkeligheden. Når man ved man burde stå op, burde ordne en masse, men alligevel lukker øjnene og håber på at falde i søvn igen. Når fremtiden virker uoverskuelig, fortiden bringer tårer frem og nutiden... nutiden... Når mørket virker skræmmende, og lyset virker falsk. Når tankerne og drømmene betyder mere end virkeligheden. Når man er bange for at blive, bange for at gå, bange for at leve.