Det er ikke svært at holde en blomst i live. Den kræver ikke meget andet end en smule opmærksomhed og lidt omsorg af og til. Men hvis man plejer og passer den, nusser om den og er god ved den, vil den vokse sig stor og flot, og man vil være stolt af at vise den frem. Hvis den begynder at visne, kan det være svært at redde den og lykkes det, vil den altid bære præg af at have været ved at visne. Det vil være nærliggende at kassere den, men den er jo stadig i live; men på trods af, at man ved, den vil dø, hvis man ikke gør noget ekstra for den, glemmer man den hurtigt igen. Når den så til sidst er visnet, kan intet længere redde den. Man kan pusle om den, alt det man vil, men det ændrer intet. Da vil man sidde med den visnede blomst i hænderne og tænke på, hvor smuk den var engang; dengang, før den blev svigtet.