FORLAGET SIGER JA !!

Hvem var den tosse, der fandt på, at alle forfattere partout skulle være ludfattige og sidde på et usselt, fodkoldt kvistværelse og drikke sig standervisne i computerskærmens blålige skær?

Jamen, det er jo så romantisk.

Gu er det røv. Det er hverken romantisk eller særlig sundt for helbredet.

I Danmark får man som forfatter sådan cirka 10 % af bogsalget. Man er jo trods alt kun den, som har skrevet bogen.

Selv de mest produktive og talentfulde forfattere, som har mange udgivelser bag sig lever således ikke af deres bogsalg, men af alt det udenom: foredrag, undervisning og - som Harry Potters mor -: små plastikfigurer og penalhus med logoer.

Jeg har en bekendt, som udkom med sin første bog forrige år. Hun havde skrevet på den i 2 år. To år, otte timer om dagen. Mindst.
For sit arbejde fik hun - hold nu fast - 9.000 kroner. Og nej, der mangler ikke et nul.
Optimist som hun er, glædede hun sig over trods alt at kunne dække den værste kassekredit. Men så lød der et klik fra brevsprækken og ind kom et brev, som sagde, at skat faktisk godt kunne tænke sig halvdelen.

Konklusion: det er allerhelvedes svært at leve af at skrive romaner.

Til foråret udkommer jeg med min debutroman ’Hvis Bare’. Det er 1½ år siden, forlaget ringede og sagde JA. Så burde ligesom have vænnet mig til tanken. Alligevel forstår jeg det stadig ikke HELT. At mit livs største drøm og mange (MANGE) års arbejde endelig har båret frugt.

Mandag den 24. april 2006 ringede Forlaget Carlsen til mig. De havde læst mit manus. Og kunne jeg tænke mig at komme ind til en samtale? Øjeblik, skal lige se i min kalender … Hold nu kæft! Har ventet på det her siden jeg skrev min første danske stil i et grønt kladdehæfte. Kommer før I når at lægge røret!

Mødet gik godt. Og Carlsen vendte tommelfingeren op ad.

To redigeringer, så var det endelig manus klar til tryk. Udgivelsen blev sat til foråret 2008 (totusinde-fucking-otte!!)

At der skal gå så lang tid, før bogen udkommer viser bare, at selv om man er trængt gennem forlagsmuren, er kampen langt fra slut endnu.

Mit håb er at denne blog kan hjælpe mig lidt på vej, så processen bliver lettere, interessen for mine bøger større og forståelsen for forfatteres vilkår belyst.
På den måde er det forhåbentligt ikke kun mine forældre, som køber mine bøger (trods alt svært at have helt oplag stående på reolen).

Ved det godt: Der er en evighed til foråret 2008. Personligt kunne jeg have gnavet både negle og fingre af mig selv indtil flere gang. Dog temmelig svært at skrive uden hænder. I stedet har jeg brugt ventetiden på at skrive 2 bøger mere.

Håber, der bliver vendt flere tommelfingre op ad. Og at jeg ikke når at dø, før de kommer ud fra trykkeriet.

Håber også, at I har lyst til at læse dem. Og at de kan give jer blot en brøkdel af det, de har givet mig at skrive dem.

Det er jo trods alt ikke for pengenes skyld, man skriver. Men fordi man ikke kan lade være.

Besøg min blog på:
http://sarahengell.blogspot.com