Hej alle sammen.

Kan I alle sammen se jeg sidder og skriver med mit nye fine logitech kebord. :-)

Mand hvor er det bare dejligt. Selv om jeg skal vende mig til at det har et knæk på midten som gør at b sider modsat det jeg har lært. Jeg skriver hele tiden n når jeg skal skriv b. Men det kommer nok.

Men ellers har det været en usedvanlig behagelig dag. Jeg var til mit live korteste jobsamtale. en kort rundvisning, arbejdstider og løn og så velkommen på Fredag.
Ja det er rigtigt, jeg starter på Fredag. Til at begynde med som jobtræning, senere kan jeg måske blive fastansat. Hvis jeg kan lide det og de er tilfredse med mig.
Det er bare så dejligt.

Tilgengæld oplevede jeg smålighed når det er bedst på vejen hjem.

Firmaet jeg skal arbejde for liger i samme by som jeg bor. Kun lidt over en kilometer herfra. Og da jeg så gik hjem gik jeg forbi vores kiosk. Her købte jeg ind for næsten 100 kr. Og bad så om en pose, jeg fik en af disse knitreposer som de forærer væk. Og ikke om han udbad sig 1.50 kr. for den. Så sagde jeg nej tak, puttede mit blad ind under jakken, slikket blev fordelt i lommerne, lidt mast. Og så gik jeg hjem. Han sagde pænt farvel og på gensyn, men det skal han ikke regne med.
Jeg er en god kunde. Mine to ældste børn handler hos ham næsten hver dag. Det samme gør både min mand, jeg selv og min ilandet boende lillebror. Jeg var ærlig talt lidt stødt over det. Hvis det havde været en af de gode poser havde jeg betalt uden at blinke men det var en af dem han selv får foræret til at give væk. (det har hans kone fortalt mig) Men det går hvis ikke så godt efter at han har overtaget kiosken. Så man skal vel tjene hvor der tjenes kan.

Nå men nu begynder mit korte indlæg at gribe om sig. Så jeg vil sige farvel.

Birgitte.