Jeg håber i har læst de tidligere numre af Sofaen, for ellers bliver det nok en lidt underlig fortælling.

Kim flyttede ikke til jul, faktisk flyttede han den 31. December 2006 klokken 16:00.
Men nu er han væk, hvilket har efterladt huset i en underlig tilstand.
Kim flyttede til Roskilde og efterlod et kæmpe hul i vores hverdag. Han fyldte endnu mere end vi havde troet.
Da vi havde vendet os til det store hul, som viste sig at blive til en form for frihed, så blev alting anderledes.
I starten var det vidunderligt, ingen der råbte og skældte, ingen der brokkede sig over man trak vejret.
Men min mor blev skør med tiden, og er det egentlig stadig. Friheden åbnede for ting hun ikke havde haft adgang til i godt 13 år...
En dag sagde jeg det til hende, at jeg syntes hun var blevet mærkelig og lidt mere egoistisk, end hun plejer at være. Jeg prøvede at sige det så skånsomt som muligt, men min mor er ikke den bedste til at modtage kritik, også selvom hun selv spørg efter den. Så hun snappede mig af og blev pisse sur.
Af en eller anden grund er jeg blevet mere og mere træt af at være derhjemme. ved første lejlighed jeg får, stikker jeg af. halvdelen af Juli måned har jeg boet hos min veninde. Jeg glæder mig bare til sommerferien er slut, så hverdagen kan blive nogenlunde normal igen... Lyder det mærkeligt?
Hunden er kommet op i sofaerne, og hun har endda fået mod nok til at kravle op i lænestolen, når der sidder nogen i den. den drejer for meget til at hun kan komme op i den selv.
Hvis der er noget jeg elsker, så er det at putte med hende, hun er simpelthen så dejlig. Når man har været væk i godt 3 uger, så glemmer man helt hvordan ens hund er. Min søster var blevet meget ældre at se på, min mor ser mere bleg ud end sædvanlig, min mormor og morfar havde overhoved ikke forandret sig og hunden var dobbelt så stor som jeg huskede hende. sofaerne var vildt bløde og aldrig nogensinde har jeg sovet så godt i min egen seng.
Men alle de krav og irritationer som Kim bugsede ud med, er min mor begyndt at komme med. Men hvor kim nærmest nedgjorde hver lille ting jeg foretog mig, så sætter min mor mig til de mest tossede ting. Så skal jeg lave navneskilte, og ikke bare med navn på, men med billeder af hver person og klistermærker og tegninger, der passer til den enkelte. Jeg skal ordne forskellige ting med hendes computer, som helst skal foregå når jeg har mindst tid. Pludselig bliver hun skør og får ideer om sketches til en ny revy, eller også køber hun en hund, så jeg pludselig skal med det halve Danmark rundt for at hente den.
Og for første gang i 7 år er der en fyr der viser interesse for mig, så jeg har en summende fornemmelse i kroppen, og til trods for jeg kun har set ham et par gange siden har begyndte at udvise interesse for mig, så drømmer jeg om ham om natten... meget mærkeligt. Og selv det ødelægger min mor. Hun kan pludselig se, at vi bliver gift, får 3,2 børn, villa, vovse og volvo... jeg har sagt til hende, at jeg helst ikke vil høre hende sige den slags, hvilket hun også respektere... i 5 minutter...
Det er til at blive tosset over...
Jeg har kun få ønsker tilbage nu; At solen må komme, så vi kan få den varme vi alle går og længes efter. At resten af min sommerferie går ubemærket hen, så jeg ikke har alt for mange opgaver på mig, når skolen starter igen...
Jeg ønsker mig meget mere end det, men min erfaring og mit held gør, at jeg ikke tør ønske mig mere... Så hellere forvente lidt og blive glædligt overrasket, end forvente for meget, og blive stort skuffet...

Til næste gang; fortsat god sommer.