18 år siden

Smuk dag som croquismodel!

Merhaba, online-ulve
Camilla Rasm...
10 år siden
Mails og tårer
Ace Burridge...
12 år siden
Men det udelod jeg
Carina Malen...
6 år siden
Bliver jeg nogensinde god...
Jønsse
9 år siden
Lidt jul og juleferie
Michala Esch...
16 år siden
Skøn sommer og smart syma...
Michala Esch...
14 år siden
Min vingeskudte wingman
Flickarocks
10 år siden
En sodavandsmaskine for e...
Olivia Birch...
10 år siden
Lange dage giver lange pa...
Neola
4 år siden
Det var pindsvinets hjem
Olivia Birch...
9 år siden
En lørdag.
Michala Esch...
16 år siden
Frækt Honey
Kenneth Hvid...
1 år, 2 måneder siden
Dagen tiltaget med 1 time...
Hanna Fink (...
11 år siden
Det er sygdom, det er sol...
Olivia Birch...
10 år siden
Lad os sammen hylde nørdh...
Katrine Søre...
11 år siden
senior Dating.
Ruth Christe...
8 år siden
I dag har jeg været ude som croquismodel. Jeg har prøvet det mange gange før, og er vel nærmest rutineret. Men i dag var speciel.

Et nyt sted, med en ny flok mennesker. Søde og venlige som altid, og nysgerrige. Og koncentrerede og entusiastiske.

Sted: Nordsjælland.
Location: et smukt varmt atelier, med et meget, meget stort vindue med den smukkeste udsigt ud over snedækkede marker og fjerne, sneklædte skove.

Her skulle jeg stå og posere på mit podie. Midt i vinduet! Stort set kun belyst af lyset udefra, som var kraftigt på grund af al sneen, også selv om solen ikke skinnede. Kun den tykke glasrude skærmede min helt nøgne krop fra den hvide verden, der lå mindre en meter fra mig. Når jeg stod i en speciel vinkel til ruden, kunne jeg se mit spejlbillede tilsyneladende smelte sammen med vinterlandskabet udenfor.

Der var helt stille under tegneøvelserne. Kun tegnernes tegneredskaber kunne høres kratte henover papiret. Det var som en lang meditation. Og mens jeg stod der i skiftende positurer, så ubevæglig og koncentreret som overhovedet muligt, faldt jeg ind i mig selv, og fandt den indre ro og fik kontakt til min langsomt roterende glødende kerne, som jeg tillader mig at kalde min sjæl. Følelsen af velvære, harmoni, jordforbindelse, og varme var fantastisk.
Tanker kommer ind, passerer gennem sindet, og forsvinder for evigt igen.... Følelser og stemninger følger med i samme tempo...

Selv i pauserne var der stille, nærmest andægtigt. Kun nogle få hviskende stemmer hørtes, men mange valgte bare at sidde koncentreret og betragte sceneriet gennem vinduet. Og så endnu mere stilhed, når jeg lagde badekåben og tegningen blev genoptaget.

Nogle valgte at medtegne vinterlandskabet, som alle kunnne se gennem rueden bag mig. Det kom der smukke resultater ud af. Et nøgent, levende menneske, tilsyneladende placeret midt i et frysende vinterlandskab. En stærkt livsbekræftigende og smuk kontrast..

Nu er jeg hjemme, har det vidunderligt, sidder med min varme te og ser på mit eget private vinterlandskab gennem mit eget lille stuevindue, og har kroppen og hjertet og sindet fuld af dagens smukke oplevelse. Og er stadig vildt betaget af den fantastiske udsigt, som jeg bilder mig ind at jeg husker til mindste detalje. Og som gav det hele så meget varme!

En smuk dag!

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Smuk dag som croquismodel! er publiceret 24/02-2007 17:45 af louisec.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.