Så blev det jul. Og så forsvandt den igen, med et tak for gaver, et tak for hyggen, og et tak for maden. Den har været virkelig god i år. Det lykkeds mig at komme i julestemning inden den 24 og det var noget af en oplevelse når jeg er vant til at være julehader.
I år var det okay med julesange og juleslik og hygge. Det har været anderledes. Noget af det skyldes th. Er slet ikke i tvivl om at han har været en stor del af det. Han eeeeelsker jul og alt hvad det indebærer. Han er super glad for det hele og glæder sig som et lille barn lige fra første december. Da jeg vågnede op med ham juleaftensmorgen var det hele specielt. Det var en fantastisk morgen, og kunne jeg mærke det også var på ham.
Tog jo ud til ham den 23. som svigermors gæst, der skulle have besøg af hele familien. Havde mødt alle undtagen bedsten, lige en enkelt gang eller 2, men var stadig nervøs. Men det gik fint nok, spilte hverken rødbeder ud på juileduen eller væltede deres juletræ- Jeg var der bare. Sad der bare. Smilte, snakkede lidt med th ind i mellem og så var det det. Genert, og lille, men sikkert meget sød, må de have tænkt. Men det er lige meget. Jeg kunne lære at være en del af dem. Jeg plejer at tænke at folk er for sindssyge når de snakker om for evigt, og familie ovs. i min alder. Det er alt for tidligt og ligegyldigt. Men mine forældre har datet siden min alder, det har mine bedsteforældre også, og så mange andre jeg kender. Alligevel er det ikke det samme. Men da jeg sad der, ved det familiebord og havde lidt ro til at tænke, tænkte jeg at det kunne jeg leve med, at det var en sød familie og der skulle jeg nok kunne klare den. At det hele nok skulle gå hvis jeg endte med at bruge resten af livet med th.

Han blev glad for sin gave. Den passede bare perfekt sagde han. Ekspedienten havde så glemt at pille prismærket af(FOR HELVEDE DA; DET SKAL DE DA GØRE NÅR DE PAKKER IND.. IIH) så han kunne se at han nok lige blev nødt til at skylde mig en tur i biografen, sagde at det ikk var nødvendigt, men det mente han ikke jeg kunne sige nej til, så det lader jeg da være med. Sådan skal det da heller ikke være:)
Jeg fik en halskæde af ham. Den var faktisk rigtig flot, kunne godt se at den ikke havde været specielt dyr, men betød ingenting, den passede, og jeg så elegant ud med den på.
Hvorfor jeg skriver i datid? Muligvis fordi lortet allerede gik i stykker i eftermiddags. Så må jo finde den urmager og kommme ind og sige at den er gal. Håber de tager den uden bon, eller at th har gemt den. Bare typisk mænd at smide dem ud. Sorry, men de mænd jeg kender i hvert fald.

Han blev også rigtig stolt, da vi snakkede om sport juleaftensmorgen. Han styrketræner. Har gjort det siden fodboldsæsonen sluttede. Og så fik han sagt at ja ja engang ville man kunne se det. At det bare tager tid. Fortalte ham at det kunne man altså allerede, at jeg sagtens kunne se på hans brystmuskler at han er begyndt at træne på en anden måde "ej kan du?" og han fik det største smil på, er sikker på det var ekstra motivation. Men det klær ham. Han var rigtig flot, og nu er han blevet lidt flottere. Ikke noget man kan se hvis man ikke sådan møder ham uden tøj, men det gør jeg jo, så får det at se. Og han ser godt ud. Kan stadig ikke forstå at han faldt for mig - eller jo- en aften men en eller anden dulle kan jo sagtens gå, men at jeg ligefrem stadig er spændende, det er noget helt andet.

Puha, hvor jeg altid skriver meget om ham. Han betyder vel bare en del.

Fik et Remington glatte+krølle jern. Det kan glatte, men krølle kan jeg fandeme ikke få det til som de viser på dvden at det kan lade sig gøre. Er jeg godt træt af, havde håbet at jeg kunne lave dem selv nu, så jeg kunne få det lidt oftere. Men ja, det går nok.
Ny mobil, nye cd'er, ny makeup og parfumer. Har fået alt hvad jeg kunne ønske mig, og lidt til. Jul har været anderledes.
Det har været fedt at få besøg af min fars tvillingesøster og min fætter. De er utrolig søde mennesker. De havde ikke lyst til at holde jul hjemme efter at Svend døde. Faster græder engang i mellem, og det er hårdt når hun taler om den ensomhed, om forskellen på at være alene og ensomhed. At det gør ondt i hendes hjerte, selv om hun forstår at det var bedst sådan. Det ved hun, og sådan har hun det også selv. Han var for syg til sidst, men de havde levet sammen side om side i 30år. Det er hårdt. Det tager tid, år, liv, at komme sig over. Men det er hyggeligt hernede. Min fætter er en utrolig intelligent mand og han er super sjov. Bor i Kbh så det er sjældent vi ser ham. Men han er en fornøjelse at være i nærheden af. Han giver en mod på så mange ting i livet. Han gør en til et bedre menneske uden at ane det.