Det er her. Det er kommet. For alvor kommet. Forelskelsen. LLige pludseligt er det der bare, suset i maven der bare kommer fordi det gør. Og når det kommer så tænker jeg på ham. En stille reminder om hvor dejlig han er. Om hvor vild med ham jeg er. Om hvor meget jeg inderligt holder af ham.

Peter Sommer er for hårdt sat på repeat. 'I morgen er alt muligt'.
Lidt længere væk
end et øje kan se
er alt hvad vi drømte om
så småt ved at ske
Vi kender nu værdien
af lidt ventetid

Bare der er noget at vente på
For vi to har ingenting som vi skal nå
Åh, bare nogen ku lade billedet stå
Og lige så stille lade tiden gå

Jeg har læst i avisen
at folk går amok
hvis de får hvad de ønsker
pludselig har nok
og glemmer værdien
i et nederlag

Hellere leve i drømmen
end at leve den ud
I morgen er alt muligt
Og jeg frygter den dag
hvor ingen frygter
dommedag .....

Det dungrer i mit hoved. 'Lidt længere væk end et øje kan se, er alt hvad vi drømte om så smukt ved at ske'.
For det er det. Det sker. Lige nu og her sker det hele. Alt det der gør mig til den jeg er. Uendeligt smuk. Ikke bare udenpå. Ikke bare i mit spritnye tøj, (har de feeeedeste jeans på) men ligeså meget det indeni. Mere det indeni. Det er som om alt bare skinner igennem. Det er en af de dage der gerne må vare for evigt.
Er ikke rastløs. Er ikke overgearet. Ikke undergearet. Er bare lige tilpas. Lige mig. Har ikke brug for alverdens. Ikke alt det der. Lever ikke mere end jeg har tid til, så hvert sekund skal ikke indtages, proppes, droppes i mig, i håb om aldrig at glemme det, blot fordi mit hjerte længes efter noget at give sig hen til.
Jeg har det. Har alt her. I hjertet af mit indre københavn.