Hvor er det en dejlig morgen - solen skinner ind ad vinduet til mig. Jeg sidder her lille og meget sårbart men i hel tilstand. Jeg har fået mig løsnet fra mit edderkoppespind og er nu fri. Jeg er fri til at gøre brug af mine egne tanker og handlinger og jeg er fri for bekymringer, smerter og skyldsfølelser, som jeg så tit fornemmede, mens jeg sprællede i spindet.

Jeg har haft en dejlig weekend sammen med gode venner i et sommerhus langt mod nord. Et sted, hvor der skulle forberedes og planlægges i forbindelse med et kommende arrangement - som jeg ikke skal nævne her - men som jeg glæder mig utroligt meget til og som altså skal holdes i og omkring omtalte sommerhus.

Vejen hjem var meget lang - vi holdt stop ved Petersminde nær Århus, hvor jeg havde sat stævne med søn og svigerdatter. Jeg skulle have reservedele med hjem til Carlos bil, der trænger til reperationer hist og pist inden den skal til syn. Det var dejligt at hilse på de unge mennesker og efter at have taget afsked med dem, satte vi os i cafeteriet og drak kaffe og spiste en lækker mad med fiskefilet og rejer. Vi nåede til Vejle og så bestemte jeg mig for, at jeg ikke orkede at køre videre, men hellere ville vente - og tak for det - for sidst på aftenen fik vi talt om mine problemer og frustrationer, fordele og ulemper ved edderkopsspindet, om hvad der vejede tungest af glæder og sorger og hvad der ville ske ved en evt. befrielse. Til sidst var jeg meget træt og ville gerne have lov at bundfælde. Det blev ikke til meget søvn i løbet af natten - jeg havde travlt med at befri mig - og det lykkedes.
Jeg er genfødt - men ligenu er jeg meget skrøbelig og sårbar. Her kommer min dejlige, søde og gode veninde mig til hjælp - vores kontakt skal være meget mere tæt, indtil jeg er ved at være robust igen og kan stå på egne ben. Det er en forsikring, som vi har aftalt og som jeg tager imod med kyshånd, for jeg tænker, at det måske bliver ret vanskeligt at stå på egne ben med det samme, når jeg har hængt så længe i spindet. Tak for det søde veninde.

Om lidt vil jeg stille trille hjemad i det smukkeste vejr, mens jeg nyder det forårsgrønne landskab. Jeg vil hjem og forberede lidt lækkert til vor aftensmad. Carlo og jeg har syv års bryllupsdag i dag og så skal vi da hygge lidt og markere det. Nu må vi da starte på de syv gode år - det kan da ikke være anderledes. Hvor der er vilje, er der styrke det håber jeg også må komme os tilgode.

Og så lidt forkælelse til mig selv. Mine nye briller er klar til afhentning. Jeg glæder mig som et lille barn til at få dem. Jeg har valgt dem for et godt syns skyld - ja - vel i dobbel forstand. Forandring fryder som bekendt - og jeg nægter ethvert forfængeligheds spørgsmål omkring mine nye briller. Jeg trænger til at blive forkælet og samtidig trænger jeg til lidt mere styrke i glasset, så fluebenene i telefonbogen atter kan blive til tal.

Det var alt for denne gang - med fortrøstning og håb om bedre tider. Nej, hvor er jeg træt nu - jeg tror jeg nupper en times søvn ,inden jeg drager videre hjemad mod marsken.

Hyggehejsa fra en lille skrøbelig genfødt Nellemor.