Jeg ved ikke hvorfor jeg skriver, prøver at efterligne alle dem der kan skrive så det lyder smukt, og samtidig deprimerende. Det bliver jeg fanget af, dem der skriver så man skal følge med, dem der skriver så alle deres følelser kommer ud. Dem der siger de bare skriver, uden at læse det igennem, og alligevel er deres indlæg altid strukureret.
Jeg har en fornemmelse af jeg godt kan lide at være mystisk, kan lide at være halvdemprimeret for at føle mig som noget særligt, noget der er højere og mere end gennemsnittet. Det lyder temmelig underligt og for mange skræmmende. Men det er sådan jeg har det nogengange. Hvis folk læste om mig herinde ville de ikke kunne genkende mig, facaden og måden at være udaftil, lille søde mig... mig der altid smiler, mig der altid griner. Nogengange muligvis fordi jeg har det sjovt, andre gange for at holde facaden, i sårende situationer at kunne holde masken, og derfor se det komiske i sårende situationer.

Jeg savner ham kun nogengange nu, kun de gange hvor nye episoder om vores forhold dukker op, prøver at blokere for de tanker der omhandler ham, men ofte uden held. Desværre er det ligemeget hvor meget jeg prøver at benægte og fortrænge mine følelser ved jeg godt de stadig er der og nok ikke er blevet mindre. Men jeg kan ikke fortælle nogen om det, som situationen er nu, kan ingen få adgang til mine dybeste tanker og følelser for ham. De ville ryste på hovedet af mig og tænke " hvad har du gang i så"
Men måske er jeg selv udenom det for jeg opsøger det jo selv. Hver dag i bussen, hver dag jeg ved det er en minimal risiko for at han står på er jeg nær er nervesammenbrud. For hvad ville der ske hvis jeg en dag mødte ham. Hvor langt tilbage ville jeg falde og hvor meget ville han igen ødelægge af mit liv. Men jeg savner ham jo, som jeg aldrig har savnet nogen før, den måde han var på. Så mine følelser er meget modsatrettede.
Det hele ville blive så meget nemmere hvis jeg gav slip og mistede alle følelserne for ham, så jeg kun havde minder tilbage uden følelser, så blev man ikke så ked af det...

Ved ikke hvor struktureret det blev, prøvede at skrive det som faldte mig ind.. men det kan være jeg ikke er så god til det...