Har slet ikke været afsted på arbejde i dag. Kunne bare ikke overskue det og har også fældet en enkelt tåre, da der kom mail fra en kollega...

...."Jeg håber så inderligt at du har det godt. Men jeg er bange for at det ikke går alt for godt med dig.
Vi savner dig på arbejdet, men når jeg siger det til dig , skal du også forstå , at du ikke skal begynde før du er klar.
Mine tanker går til dig Knus fru O.."

Kan man blive andet end rørt over sådan en omsorg...?

Brød sammen igen igår. Først lå jeg og græd i fysen (forhåbentlig uden nogen hørte det..), mens jeg fik kortbølger. Senere da jeg kom over i afdelingen og én af mine kollegaer spurgte til mig, gik det helt galt. Jeg græd som en stukken gris...!

Nu har vi aftalt, at én af mine kollegaer, hende som også er opereret i begge knæ, går med til kontrol i morgen. Derefter holder vi en fraværssamtale med afd.spl'en. i dag skal jeg have lavet en genoptræningsplan for mig selv, så jeg har noget konkret at forholde mig til.

Derudover har jeg fået penge fra forsikringen pga skaden, faktisk ret mange - i hvert fald i mit univers og sagen er endda ikke afsluttet endnu. Om 4-5 måneder ønsker forsikringen at jeg skal ses af specialist, som skal tage stilling til yderligere mén.

Har brugt dagen idag på at finde ud af,hvad pengene skal bruges til. Har bestemt mig for at være lidt god ved mig selv og har også råd til de der dyre såler, jeg får lavet hos en fysioterapeut næste fredag. Har flyttet næsten alle pengene til en anden bank, hvor jeg også har en konto og hvor jeg får en højere rente. Det kan min lokale bank ikke tilbyde. Jeg synes sådan noget her er svært, men jeg ser det som en investering og det er vist altid svært at hitte rundt i...?

Når alt det her er ovre, må jeg gøre et eller andet for mine kollegaer, for hvad skulle jeg have gjort uden dem i denne - for mig - svære tid...?