lalala... Hvad er der at sige??? Intet! Så lad da være Stella. Giv dig til noget fornuftigt! 23.23 slår klokken...
36 over 11 er den nu... Så har jeg lavet noget... WAUW.. Større skrifelig dansk opgave.. Jeg får den aldrig lavet. Tysk stil, den får jeg heller ikke lavet.
Engelsk terminsprøve idag. Det gik... hmmm nogenlunde? Håber jeg. Bliver sgu gal hvis jeg får under 8... også i matematik. Det vil irritere mig. Det vil det... 8 er heller ikke godt nok. 9 er middel. Så er jeg tilfreds. Men er bange (eller det er jeg ik!) for at jeg får mindre. Det skulle ikke undre mig.

Tænker tænker tænker på dl... Spekulerer. Drømmer. Håber. Foragter. Hele tiden.

Sover, jeg sover meget. Jeg er så træt. Jeg prøver at gå tidligt i seng, og det første jeg gør når jeg kommer hjem fra skole er at gå ovenpå, og ligge mig under dynen. 2 sekunder, og så sover jeg. Tungt. Drømmer ikke, ingenting. Jeg sover bare.

Vibeke går det ad helveds til... Den lorte bog. Bliver aldrig færdig. Har ikke skrevet på den i flere måneder. Jeg kunne undskylde mig selv med et "jeg har ikke tid" men jeg HAR tid. Massere af tid! Alle mennekser har tid. Man skal bare priotere den. Hvis man ønsker det, så er der 25 timer i et døgn. Man bestemmer selv. Det gør man altså. Og jeg har tid, men jeg gider ikke. Har ingen inspiration og har ikke lyst til at skrive sort. Og hun skal ikke overleve. Det kan hun ikke. Det er hun alt for svag til. Mirakler findes ikke. Heller ikke i Vibekes verden. Hun er den mørke sjæl der lever fanget i en verden fyldt med minder. Hun bliver aldrig mere. Heller ikke efter at hun er død.
Happy endings bliver der ikke nogen af. Selv om det er svært at lade være- og selv om jeg spekulere på om det ville være bedre. Er bare så bange for at det bliver for sukkersødt.. men ha, sukkersødt, sådan kan jeg jo alligevel ikke skrive. Har prøvet. "Måske var de..." Dén skulle have været sukkersød, men den blev det aldrig. "Mit liv, din død" Den skulle have været sød, en sød lille romantisk historie. Det blev den heller aldrig..
HVAD ER DU BANGE FOR STELLA?? Bange for at skrive den færdig. Bange for at den faktisk ligger der foran mig og der ikke længere er undskyldinger for ikke at prøve? Er det det...
Et eller andet sted ja, et andet bare nej. Det er mig selv der er mest kritisk er det ikke. Og den bliver aldrig færdig. Der er aldrig noget der er færdigt nok. Det bliver ikke klart. For jeg vil ikke være forfatter. Jeg vil ikke leve det liv. Jeg vil ikke, jeg skal være erhvervsjurist, tjene kassen. Ikke alle de tekster og malerier. Men man slipper jo ikke. Denne verden, jeg kan ikke leve uden den. Jeg har tendenser indeni jeg aldrig slipper af med. Og jeg ved det godt. Man bliver ikke forfatter af at udgive en bog... man er forfatter fordi man ikke kan lade være... er det ikke sådan noget?
Men nej- ikke mig - ikke forfatter. Jeg vil ikke- og jeg vil allermest i hele verden.
I morges, fandt jeg på en tekst. Det irriterere mig at jeg ikke har en båndoptager oppe i mit hoved der kan gemme historierne. På vej til skole. Fortælleren var en morder, en voldtægtsforbryder, lige bag sit offer. Og den var god. Det er jeg sikker på den ville have været. Der gik en dame foran mig, og så forestilte jeg mig ellers hvordan det måtte være at gå der, og være ondskabsfuld. Men det er væk nu. Jeg kan stadig se skyggerne i mørket, damen der listede hen ad vejen med hendes lille taske i hånden. Men de perfekte ord jeg skulle bruge til at få det på papir de er forsvundet.
Jeg gider ikke skrive mere. Aldrig mere. Heller ikke her. Det er slut nu... For jeg vil ikke være forfatter. Jeg er træt af at tænke på den der sindssyge historie måde.
Så aldrig aldrig mere


Farvel