Det er endnu tidligt på dagen og jeg sidder og overvejer, om jeg ikke bare skulle se at komme i gang med dagens dont og få en del fra hånden, som efterhånden er hobet op. Jeg håber, at jeg - efter min skriven dagbog - er blevet så motiveret, at jeg hurtigt finder afbryderknappen til denne her djævlemaskine og med stor tilfredshed - fordi jeg har fået lavet noget - kan tænde min - alligevel så uundværlige, pragtfulde djævleværk og nyde at gå på nettet og bare sidde stille og rolig med god samvittighed. Det skal stå sin prøve.

Her i det lille røde hus i marsken ånder den stille ro. Mand og barn er taget afsted ud i samfundet og jeg har "fri" hele dagen. Jeg skal ingenting og har ingen aftaler, så jeg skulle være en skarn, om jeg ikke kunne udnytte dagen med noget godt og konstruktivt.

Fysisk har jeg det godt og mærker, hvordan min krop har godt af den behandling, som jeg får hos fysioterapeuten. For tiden går jeg hos en studerende, som er færdig med sin uddannelse til sommer. Han er nordmand, fantastisk dygtig og meget grundig. I går tog vi fat ved min højre lårmuskel, som er meget spændt og som gør at jeg næsten konstant har en murrende smerte i lår/hofte og at jeg trækker på mit højre ben. Behandlingen gjorde bare nas, men hold op hvor det hjalp. Jeg kunne allerede mærke en forandring til det bedre, da jeg gik derfra. Herhjemme kan jeg massere min lårmuskel med mit lille massagedyr og give musklerne noget varme med min hvedepose - der bare lige skal i microovnen tre - fire minutter, før den er klar til brug. I morgen skal jeg igen ind og have behandling, der afgjort får mig til at føle mig som et nyt menneske. Vandgymnastik på torsdag og gymnastik på fredag må jeg springe over, da jeg har andre planer disse dage.

Det er nemlig på torsdag, at jeg sammen med min søde veninde skal forkæles med ansigtsbehandling hos en kosmetolog. Nusses og pusses omkring - det må bestemt være en lise for sjæl og krop og ih - hvor jeg glæder mig. Min veninde giver aftensmad og jeg har fået lov at vælge, hvad vi skal have og gæt en gang. Jeg vil gerne have RISENGRØD med kanel og en smørklat og ønsket bliver opfyldt - ved jeg. På torsdag den 24. november har vi nemlig traditionen, at vi spiser risengrød. Min lille familie er ikke så vilde med denne ret og bliver nærmest denne ene dag om året tvangsfodret med risengrød, så i år er Anne bare så glad for at slippe. Jeg har spurgt, hvad Carlo og Anne skal have at spise denne aften og de regner bestemt med at lave en god flæskesteg. Hihi. De kan ikke drille mig, bare jeg må få min risengrød, som hører blandt mine favoritlivretter.

Vi har denne dag fået risengrød de sidste 12 år og det kom sig af, at jeg havde lavet risengrød netop på denne dato og at Jacob - i sin uskyldige barnetro kom til at sige, at det var fordi, der var en måned til juleaften. Det skulle han aldrig have sagt, hehe - siden har mand og børn hængt på risengrød den 24. november. Da Jacob - som heller ikke er den store tilhænger af retten - var flyttet hjemmefra, ringede han hjem på datoen for at spørge til, hvad vi havde fået at spise til aften. Han ville bare lige sikre sig sit held ved at være flyttet langt hjemmefra. Hvordan kan man få en hel familie, der forøvrigt er så søde og velopdragne, men som bare ikke bryder sig om risengrød, når jeg selv så godt kan lide det.

Humøret fejler ingenting - jeg har det godt og prøver at gøre tilværelsen god og behagelig for mine omgivelser og mig selv - muligvis undtagen dagen med risengrød på menuen. Jeg ved, at dagen i dag må blive ekstra god og at jeg her i mit lille hus med mine gøremål, vil sørge for gode energier til mand og barn atter er hjemme hos mig igen. Ja, det er sådan jeg vil tilbringe dagen.

Jeg håber, at alle jer derudeude i samfundet må få en dejlig dag - med eller uden risengrød. Jeg vil lige smide lidt karma og risengryn ud til jer.

Hyggehejsa fra en risengrødspisende Nellemor.