Så mellemlander jeg ... jeg er bare lige hjemme og vende, få et bad og noget andet tøj på, inden jeg drøner ud ad døren igen. Det er jo efterhånden julefrokosttid og lille jeg er da også inviteret til et par stykker af slagsen. At de så falder to dage i træk - ja det må tages som en oplevelse og en gran salt med alt hvad dertil hører. Lige nu har jeg lidt ondt i hovedet og hvis jeg mærker på panden - det må bestemt være "influenza" - NEJ, ingen ynk, det er blot ubehaget dagen derpå.

I går var vi til julefrokost i Sejlklubben, som blev arrangeret for bestyrelse og festudvalget med ægtefæller. Vi havde en dejlig og hyggelig aften og da Carlo og jeg havde lukket og slukket i klubhuset efter festen var slut, gik vi ned og overnattede i båden, som Carlo havde sejlet ind til byen til samme lejlighed. Dejligt, så var vi fri for at tænke på hjemmetransport og vi sov ganske glimrende i båden uden at fryse. Jeg blev endda gennet ud af fjerene af gemalen - jeg kunne ellers godt have sovet noget længere tid. Det gik ikke, for i eftermiddag havde Carlo lovet at lægge båd og styrmand til et følge, som skal ud på Vadehavet og bisætte urnen af deres afdøde far. For mig står det som en utrolig smuk måde at sige farvel til en kær pårørende og samtidig klarer pårørende at være i stand til at opfylde et af ønskerne, som han havde.

Om to timer kommer Lars og henter mig og så kører vi til julefrokost i Esbjerg. Det er i Parkinsonklubben, vi skal mødes - så det bliver nok både sjovt og hyggeligt og måske en smule rystende oplevelse (hihi). Det er tredje gang, der er socialt sammenkomst og det er altså guld værd at kunne mødes med ligestillede, for vi har jo samme situation inde på livet. Når vi starter klokken 16.00 bliver klokken nok ikke så mange, inden jeg er hjemme igen og det betyder, at jeg kan komme tidligt i seng og få godt sovet ud. I morgen må jeg nemlig se at være frisk og komme op på dupperne, for en veninde kigger ud til en kop fødselsdagskaffe og Jacob og Mathilde kommer hjem for at fejre mig.

Det var lige en lille pip fra konen i marsken, der gerne vil sende et stort varmt smil og kram ud til dem, der tager imod i denne her kulde.

Hyggehejsa fra "influenzaramt" Nellemor.