Det hele er kaos , mit hjerté hammer vildt i brystet på mig , min hals snøre sig sammen til en hård knude der er ved at kvæle mig , tårene brænder i øjnen på mig ..og jeg føler mig mangtesløs ,

Det er 5 år siden vi gik hver til sit og vi gjorde det på den gode måde .
Og hele vejen forsøgte vi at gøre hvad der var bedst for vores børn .

Og i aften ...gik det galt mellem min store søn og hans far endnu en gang , men denne gang definitiv .
Ja min søn er AH/HD barn og ja det er svært at være 15 år og havde det problem at slås med .
men at skulle høre sin far sige " jeg gider dig ikke længer og du skal ikke vise dig hos mig igen " var grænsen for hvad han kunne bære .
I næsten et år han han bodet på del tid hos hans far , han var igen ved at være en glad dreng på 15 år , en dreng der så lyst på livet .
Og mit håb for at min søn skulle være på rette vej var voksede .

Lige nu er der lidt ro på , men aftnen har været fyldt med vrede og had gråd og smerte fortvivelse og opgivelse .
hans far gik bare ...og der sad vi så
min søn grædene og de frygtede ord kom klart og tydlig " kunne mit liv ikke snart få en ende "

..og han sank apatisk om i sengen i foster stilling og tårene løb uden lyd uden noget som helst

og jeg holdt om ham kyssede hans tåre væk trøstede og lyttede , men jeg kan ikke tage hans smerte over at havde oplevet det største svigt en dreng på 15 kan få ..nemlig det har høre sin ejen far sige han ikke ønsker ham længer .
det smerter så dybt at se ham opgive og jeg fyldes med angst for hvad natten skal bringe knive piller alt har jeg gemt , og jeg tør ikke ligge mig til at sove , jeg lytter anspændt efter hver enste lyd der kommer fra hans værelse og jeg græder med ham og ved som ham ikke hvad jeg skal gøre .

Mit hjerte er knust og jeg søger hvileløst rundt i mine tanker for at finde ud af hvad jeg skal gøre for ham ...jo jeg ved det ..være der for ham ..og det er jeg ..men hvor dan får jeg han givet lysten til livet igen ?
Hvordan får jeg givet ham troen på at andre faktisk elsker ham ?
at han er noget vær at hans liv er unik ?
jeg har lyst at skrige højt , men kan ikke kun tårene kommer og jeg føler mig lammet
Han er jo min søn og jeg elsker ham ...men jeg kan ikke forklare ham at hans far gør det samme , når jeg selv har en tvivel om han han virklig elsker sin søn

måske har hans far fået nok , måske han har nok i hans ny familie og de tre nye børn ..men jeg nægter at tro det selv om det er hvad han gang på gang siger
Måske er han ved en for en at skubbe sine børn væk , hans store søn var den første ..og jeg tænker hvornår bliver det de andre to ?

han sover nu , men selv i han søven ses tydlig den smerte han føler , jeg har forsigtig kyssede ham på kinden hvisket i hans øre at jeg elsker ham
men mit hjerte er i oprør og smerten over at se ham så ulykkelig kan jeg ikke bære .

hvordan kan en far såre sit eget barn så dybt og inderlige ?
HVORDAN?

RosenQ