Sæsonnen for denne lækre delikatesse, er ved at udrinde.

Med stor succes besøgte jeg min arbejdsplads i fredags. Har ikke været der siden maj måned.
Minsanten om ikke min søn stak i det hjerteligste smil, da en af sygeplejerskerne hilste på ham.
Det gik over al forventning og stemmerne han førhen hørte, mens han lå i min mave, fik pludselig ansigter.
Jeg var stolt!
Det var så fedt at kunne vise ham frem.
Alting er forandret. Intet er det samme som før. Jeg er rigere. Lykkeligere og livet har fået ny dybde.
Stedet er det samme - samme stres - samme rytme - samme tomgang.
Alligevel savner jeg det ind i mellem, selvom det virker så fjernt lige pludselig.

Tog ud til far bagefter.
Samme mølle - ikke kommet videre.
Fandt ud af at jeg ikke brød mig om leverpostej, og kunne tørt konstatere at hverken mor eller min (også afdøde) onkel spiste leverposteg.
Hvad kan jeg bruge det til?
Skal jeg samme vej?
Hvad fanden er det for noget at sige til sin datter?

De samme sætninger bliver anvendt hver gang. Han lytter overhovedet IKKE til mig, under en samtale.
Samtale er nok også så meget sagt, det er nærmere en monolog.
Han spørger ikke til mit liv, mine interesser eller noget.
Heldigvis er han fuldstændig pjattet med sit barnebarn. Det er en sand fornøjelse at opleve. Der er han virkelig i sit es.
Han er hans et og alt - ingen tvivl om det!
"Vi fødes ind i tiden og vi dør ud af den..." siger han HVER gang jeg er derude. Det bliver sagt i et lettere melankolsk tonefald og med tryk på det samme sted hver gang.
Så skal naboerne lige vendes. Så skal søster lige vendes.
Tror han at jeg vil sidde og bagtale min søster og godte mig over hendes "fejltrin" og efter hans hoved; fejlinvesteringer?
Du kan sgu tro nej!
Han er en sand mester i projektering. Får vendt enhver situation, som om det er mig, der er fuldstændig gal på den.

Jeg mødte en kollega, der skulle have besøgt mig i sommer. Det viste sig at hun og manden var gået fra hinanden, men havde fundet sammen igen. Derfor havde jeg intet hørt fra hende. Det havde fyldt for meget. Naturligt nok.
Hun er en sød pige. Vi havde mange dejlige aftenvagter sammen og har talt om mange ting.

Jeg gik et par ture med barnevognen i mit barndomskvarter og nød den smukke efterårsdag.
Jeg er opvokset det bedste sted man kan tænke sig. Har haft den en dejlig natur lige i nabolaget.
Stod og nød udsigten fra Odinsvej, hvor jeg både har cyklet og gået til og fra skole i et helt årti, for efterhånden en pæn årrække siden.
Der er en smuk udsigt over fjorden. Det var helt klart netop denne dag.

Jeg har ikke fortalt at jeg har fået en ny veninde. Vi skal ses i morgen og ud og købe klæder til vores afkom.
Jeg fortæller mere om hende en anden gang, for jeg er både tørstig og træt nu.

Godnat! :)