Jeg er blevet endnu mere gal
Har skrevet et digt om det nu. Det hjalp ikke en skid. Gjorde ingen følelser bedre.
Jeg er bare gal. Bare irriteret på ham.

Hvordan kan han være den super kønne kæreste utro???? Jeg ved da godt at jeg lagde groft op til ham, men han ku sgu da bare have sagt "jeg har foresten en kæreste!" før vi var sammen.
Og ja dum og stiv, den slags sker, men han skal fandme da ikke skrive til mig bagefter. Dumme svin.
Jeg tror jeg kommer til at skælde ham ud i weekenden hvis jeg ser ham til fest.
jeg tror godt det kunne ende med en ret stor, seriøs diskution, mens jeg er vold stiv og hammer ligeglad med hele verden.
Sådan er det, men det er bare så forkert.

Det er ikke så meget det at hun er køn, men at det er HENDE, som jeg har lagt mærke til siden 7. eller sådan noget.
Jeg kan så tydeligt huske hende inde på fodboldbanen, med hendes blege tynde stankelben og jeg ville bare være venner med hende-
Nu har jeg været sammen med hendes kæreste, fået et dræberblik og et "SNOB" smidt i fjæset.
det var mig der ville være hendes ven.. og selv ude på skolen har jeg tænkt: hende der må jeg bare lære at kende på en eller anden måde. Men jeg havde nu ikke tænkt mig at det skulle være sådan her.... Forbandede møgsvin....LM, det var ham der en gang var en sød lille flink fyr. Ting ændrer sig.
Men jeg synes bare... Det er bare en hård fyr, at jeg sikkert er hadet. Bange for at hun synes jeg er grim. Ved ikke hvorfor, men at hun har tænkt "ha! somom! hun er da grimmere end en klat snot...! Hvordan fanden kunne Lm finde på at være sammen med hende! HA hende slår jeg til HVER EN TID" og hvorfor er jeg mere bange for det, end hvad LM selv tænker. Hvorfor?
For det er jo ikke fordi jeg på den måde vil have ML, der var bare ingen gnist, eller noget specielt over det, det var bare.... men alligevel...
"Forlader" ikke en fyr før han er "min" Det er en dårlig, dårlig, dårlig vane. Men det skal bare helst ske. jeg skal bare helst have en pokal i hånden, før jeg føler sejren er min. Der skal bare.... være noget.
Ville gerne at jeg kunne få ham til at forlade hende, (og vor ledt er det lige af mig, at tænke sådan!!!)
Af den simple grund at jeg var og er bedst.
Det er igen den der, jeg ivl være bedst. Jeg er ikke et udpræget konkurrence mennekse, ingen dårlig taber i spil, men med fyrene, der vil jeg vinde.
Alle knep gælder... Jeg burde grave mig ned i et hul og først komme op igen, når alle andre omkring mig var forsvundet.
Når knogler var blevet til støv, kunne jeg igen komme frem