Vi skændes så voldsomt.
Det er så aggrasivt. Det er hårde følelser i tomme diskutioner. Det er træthed. Det er galhed. (ved godt ordet ikke findes..?)
De går mig på. Selv min far nogle gange.
Fødselsdagsdiskutioner. Og jeg som egentligt ikke kan fordrage fødselsdage.
"hvad skal vi have at spise" "hvad ønsker du dig" "Hvornår skal gæsterne komme" "hvad så med.." "kunne vi så ikke..." "hvad med de små, hvad vil de ha" "skriver du snart den ønskeliste eller hvad" "sig mig, ønsker du dig slet ingenting frøken" "du kan da ikke bare ønske dig penge dem er der da ikke noget spændende i." "Du skal da ønske dig NOGET. Stella altså!" "man skal da pakke gaver op på sin fødselsdag"

Men det er meget simpelt. Jeg har ikke lyst til at holde store fester, tage fri fra arbejde, få boller og kakao kl 6 om morgenen, skrive lange ønskelister, få en masse ting, sige tak for gaver, tak fordi i gad komme, hilse pænt på folk jeg egentligt ikke bryder mig om. Fortælle om hvad planerne er for det næste år i mit liv... har glemt hvad mere jeg ikke kan li'ved de dage.
Nåååå jo den værste! "hvad har du så fået i gave?"

Jeg vil bare gerne, stille og roligt,have lidt penge (eller mange) gemme dem, i bund og grund ønsker jeg min penge, for de er vejen til drømmen. Vejen til rejsen. Penge til at rejse væk for. Penge til at trække renter i banken, til at blive til endnu flere penge, så jeg - kan komme afsted. Afsted til verdens ende. Uden fødselsdagsfocus og den slags pjat....
Bare mig og livet
Bare mig og døden