Stemme
Halina Abram...
7 år siden
Mit lys brænder
Tine Sønder ...
11 år siden
Forsvundet novelle! Hvad ...
Bella Donals...
8 år siden
Verdens smukkeste foto
Ace Burridge...
12 år siden
Jeg skrev en tekst jeg sk...
Regitze Møbi...
10 år siden
Fra en kasse til skjerme
Halina Abram...
7 år siden
Så mange startsteder...
George Smile...
10 år siden
Maler vinge billeder
Poul Brasch ...
10 år siden
Sort og hvid.
Line Ley Jen...
10 år siden
Fra jam til pølsefest
Martin Micha...
5 år siden
En sodavandsmaskine for e...
Olivia Birch...
9 år siden
råb
Halina Abram...
7 år siden
D.25/3 - En ny start!
ListenToTheG...
11 år siden
Katten, sofaen og jeg
Carsten Cede...
8 år siden
Hjemkomst
Hanna Fink (...
10 år siden
Modet til at turde
evan-noerfoh...
2 år siden
Sidste Brev til Mor
Fru Flohr
1 år, 11 måneder siden
Livet i Lugano
LoneHK
12 år siden
Dag 6 på Fyldepennen. Fes...
Gaffa Brandt
11 år siden
Frækt Honey
Kenneth Hvid...
10 måneder, 5 dage siden
Kindfede og røvfuld!
Racuelle Hei...
9 år siden
Vinter på vej
Mikala Rosen...
12 år siden
dating.
Ruth Christe...
8 år siden
Kan jeg mon lære at elske...
Neola
3 år siden
Stine og mormor.
Ruth Christe...
8 år siden
Gymasie-grammatik & hygge...
Ash Renashan...
11 år siden
dag nr. 4 på Fyldepennen....
Gaffa Brandt
11 år siden
Mere tid. Mere alt.
Anja Lind An...
10 år siden
Lørdag
Efter ”brunch” gik jeg i gang med at slå græsset omkring huset. Det kunne dræbersneglene ikke lide. De vrimlede bare frem fra deres gemmesteder. Det blev bestemt ikke bedre af at der kom en del byger. Frem med spanden igen og igen en halv spandfuld.

Så begyndte solen at skinne og det gjorde den faktisk helt indtil kl. 18.00. Så jeg havde god tid til at få styr på mit flettede pilehegn rundt om terrassen. Der var en hel del, der skulle flettes ind på ny, fordi nogle af grundgrenene var gået ud. Men resultatet blev faktisk ret godt, selv om det tog ret lang tid. Og gederne kunne hurtigt omsætte de kviste, som jeg klippede af.

I mellemtiden fik sønnen lidt styr på ”junglehytten” også i pil. Hestene var utrolig glade for alle de grene, som han fik smidt over hegnet til dem. Når de havde spist op, vrinskede de for at få mere.
Men i morgen, må jeg vist hellere få sat en stige op så ”junglehytten” igen kan blive lukket i toppen, for mine bindinger fra sidste år var gået helt op.

Så begyndte det at regne og blæse. Og så vrimlede dræbersnegle frem igen. Det var bare utroligt så mange, der pludselig dukkede op på en gang, selv om vi havde samlet rigtig mange. Men nu stod spandene jo parat, så vi var i gang alle tre. Jeg stoppede, da jeg havde talt over 200 stk.

Men vi har ingen andre muligheder end at samle dem. Vi vil ikke bruge gift, da det går ud over de andre dyr, der også er her. Og desuden ligger jorden ovenpå et stort drikkevandsområde, hvor man selvfølgelig ikke kan bruge sprøjtemidler.
Men naturen plejer jo at finde en balance og vi har set både pindsvin og solsorte være i gang med sneglene, så mon ikke vi ser en naturlig balance på et tidspunkt.

Lørdag aften stod menuen på pølser i svøb, der er sønnens livret. Det var ellers meningen at vi skulle have haft grill, men så begyndte det at regne igen, igen. Hvor meget vand mon vi skal have denne måned. Og mig, der netop lagde ferien i august i forventning om formidabelt godt vejr.

Der kom en sms fra datteren om, at det gik godt i Århus, hvor hun er på besøg hos en veninde. Der var ellers en koncert med C21 i Hornslet, men billetprisen var næsten 200 kr og der er to andre koncerter i nærmeste fremtid, som hun også gerne vil til - også med C21. Så de havde droppet koncerten.
Jeg var nødt til at minde hende om at den ene koncert var en hverdag, efter skolestart. Så skrev hun tilbage, at det var da ikke noget problem- jeg kunne bare tage med igen. Så var kørselsproblemet løst. Men der er altså langt fra Ålborg til Vejle en sen nattetime, så den diskussion, må vi tage, når hun kommer hjem på mandag.

Men det var altså lidt specielt sidste gang, jeg var med hende og hun nok så uskyldigt spurgte, om jeg ikke ville med op foran, bare indtil koncerten startede, for hun var lidt ked af at står der alene. Så kunne jeg bare gå ned, når koncerten startede.
Det var da noget, jeg troede. Der var simpelthen så mange hujende teenagepiger, at jeg ikke kunne komme nogen som helst steder. Så da koncerten startede, stod jeg fastklemt i forreste geled.
Og jeg har da nok skilt mig lidt ud fra de øvrige, for jeg var tydeligvis den eneste, der var over 20 år.
Når jeg tænker efter, har jeg faktisk være med en del gange, så jeg tror faktisk at C21 efterhånden kender mig som, hende der altid er der et sted.
Men datteren synes det er ”fedt” at jeg tager med hende. Ellers fik hun ikke lov til at tage af sted og har til gengæld lovet, at hun tager med mig til en ”BigFatSnake” koncert på et tidspunkt.

Nå, det er ved at være sengetid. Bare nu luftmadrassen holder luft i nat, så jeg undgår at ligge på gulvet i morgen tidlig.
Vores fritidshus er egentlig et ”arbejdshus, beregnet til dagsophold i forbindelse med pasning af arealerne” så der er ikke indrettet et decideret soveværelse, så derfor sover sønnen på husets eneste briks og vi andre på luftmadrasser.
Men når man er træt, betyder det ikke noget.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Den 8. feriedag er publiceret 07/08-2005 23:54 af Pia H. Nielsen (Pia Nielsen).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.