Efter min historie om "Lille-søster-morder" har jeg fået en del breve, og pludselig føler jeg det som om jeg gik på ondskabens skole. For det vi gjorde mod Johnny var jo kun vand ved siden af alt det virkelig onde.

I forhold til i dag er det sikkert ikke noget - for jeg er godt nok begyndt at blive nervøs for at sende mine børn i skole, men Johnny var i det mindste selv lidt af en tyran.
Jeg har det faktisk endnu mere dårligt over at vi drillede de svage. Fordi eneste formål var at hæve os selv, og slippe for mobning af dem der lå "over" os..
Man mobber kun for ikke selv at blive mobbet!

Værst gik det ud over S. Hun var en skræmt pige uden selvtillid, begge forældre drak meget. Hun havde en bygningsfejl - og hendes øjne sad som, var de kastet tilfældigt imod hende og blevet hængene hvor de landede.
Oven i det havde hun meget uren hud, og altid fedtet hår.

NEMT OFFER!

Når jeg tænker på alle de lede ting vi gjorde ved hende, får jeg lyst til at kaste op.

Engang til gymnastsik, kom hun gående op af gangen.(Alene, som altid!)
Hele klassen farede imod hende og slog løs på hende med vores tasker.Hun græd, men vi blev alle sammen ved med at slå.
Da vi kom over i klassen igen, havde hun sagt det til læreren:

Læren: "Hvad er det jeg hører?! I slår S med gymnastiktaskern`?!?

Os: "Nej vi gjorde ej! Vi stod og sloges for sjov - og så gik hun selv lige ind i os. Det var ikke med vilje vi ramte hende!

Læren: "Ej S - Nu må du også lade være med at være så pjevset!"

Da det blev vinter, holdt et par fra klassen hende fast, mens en anden pressede sne under hendes briller så hun ikke kunne se noget - hvorefte hun blev skubbet ned i grønnegårdsvandet! (MED IS PÅ!)

Hun lugtede (Folk sagde hun lugtede, jeg har aldrig selv lagt mærke til det - men kørte med på bølgen) - så nogen gange sang hele klassen "Smeeeelllly caaat" - taget fra tv serien "friends" - og når vi var rigtig "sjove" pakkede vi deodorenter ind og satte på hendes bord. Som en lille gave.

Når hun fik sin kæreste på besøg fra en anden skole, - den eneste hun havde - kastede vi kage og jord efter ham, mens vi skreg "SKRID FRA VORES SKOLE!!" Kort efter droppede han hende.

Da vi i 10 klasse skulle til Norge, blev det hele for meget for S.Vi skulle finde ud af hvem der skulle sove sammen med hvem.
Dem der kom på værelse med S - startede

"Hvis jeg skal sove på samme værelse med hende, tager jeg ikke med. Hun lugter!"
"Der er jo ingen af os der vil sove sammen med hende. Kan du ikke bare blive hjemme S? Du sidder jo alligevel altid bare der og glor dumt ned i den kalender"

Sådan fortsatte det. 20 unge mennesker på 16 år - sagde flere og flere lede ting. Tilsidst rejste S sig op, og løb ud af klassen.
Hun løb hjem og forsøgte selvmord....

Det lykkeds ikke, men hun tog ikke med til Norge. (Forståeligt nok!)

I hendes blå bog,hvor folk var tvunget til at være venlige, har de enten undladt at skrive, eller skrevet ting som "Hav en god fremtid" & " Må jeg ikke lave en make-over på dig en dag"

HELDIGVIS mødte jeg for nogle år siden S på strøget. Jeg undskyldte for alt det jeg havde været en del af, og selvom det er alt alt for sent for en undskyldning tror jeg hun blev glad. Vi snakker stadig når vi tilfældigt mødes (Hun bor ude ved Thomas) - men det er meget underligt at se hende. Hun glemmer jo aldrig den behandling hun stod model til i 11 år. Og selvom jeg ikke var den der startede angrebene - var jeg en medløber.

Fordi jeg vidste at jeg ikke var populær nok til at stoppe det, uden selv at blive næste offer....