Noget om helte
Camilla Rasm...
8 år siden
godmorgen og godnat
Simone Reinh...
1 år, 6 måneder siden
Atomer & molekyler - nu p...
Mikala Rosen...
12 år siden
dag nr. 4 på Fyldepennen....
Gaffa Brandt
11 år siden
Faldskærmsudspring - Kasp...
Kasper Lund ...
8 år siden
13 dag på fyldepennen. Er...
Gaffa Brandt
11 år siden
Kvinders sanser og mænds ...
Racuelle Hei...
9 år siden
Resume af projekt SØNDAGS...
Martin Micha...
5 år siden
70 år + 2 dage
Peter Munk (...
10 år siden
Fødselsdagsgave
Hanna Fink (...
5 år siden
Ikke så halt længere...
Mikala Rosen...
15 år siden
Måske læsedag
David Hansen...
10 måneder, 11 dage siden
savføre
Peter
11 år siden
Skulpturer blev færdige
Poul Brasch ...
12 år siden
Aloe Vera Gel og mandehør...
Victoria Wan...
9 år siden
Uhm ... Efterårets kryb o...
Mikala Rosen...
12 år siden
Min russisk ven
Halina Abram...
7 år siden
Jeg ønsker mig ord - nye ...
Olivia Birch...
10 år siden
I'm back!
Gittepigen
11 år siden
Før eller siden. Men det ...
Marlene Gran...
12 år siden
Pink banko med Racuelle
Racuelle Hei...
9 år siden
I bussen.
Ruth Christe...
8 år siden
Sig appelsin - Kasper Lun...
Kasper Lund ...
8 år siden
Når lykken holder ferie.....
Marlene Gran...
12 år siden
opdatering
Michala Esch...
21 år siden
Det er efterhånden ved at være nogle dage siden, at jeg sidst har skrevet i min dagbog. Ja, faktisk ikke siden Skt. Hans, så måske går nogle og tror, at jeg vitterligt futtede af til Bloksbjerg - men bare rolig - jeg er her skam endnu. Der er bare så mange ting, der lige skal ordnes, inden der bliver tid til dagbogskrivning.

Det er godt nok blevet sommer i det danske land og det nyder vi i fulde drag - med at opholde os mest udendørs. I weekenden tog vi på vor første sejltur i år. Lørdag morgen kørte vi ud til båden og efter at have drukket morgenkaffe og spist rundstykker, blev fortøjningerne smidt og vi satte kursen mod Fanø. Vi havde en dejlig sejltur derop - næsten vindstille og med sol fra en skyfri himmel, så jeg lå ude på agterdæk og slikkede sol og blev dejligt forbrændt, mens kaptajnen styrede båden - heldigvis fik jeg ikke så meget sol, at det gjorde noget, men overdrivelse fremmer jo som bekendt forståelsen.
På agterdæk har vi nogle sorte gummimåtter liggende og jeg tænkte ikke over, at de kunne smitte af, så mine lyse hørbukser var blevet noget nussede bagpå, efter at have siddet på dem. Anne blev sat til at styre båden, mens Carlo hjalp mig med at vaske mine bukser og da vi ankom til lystbådhavnen hang bukserne nydeligt i masten, som et andet flag. Hovedsagen var at de blev både rene og tørre, så jeg kunne få dem på igen næste dag. Bare roligt - jeg havde et par ekstra bukser med, så jeg ikke skulle gå med bar r...

Det var dejligt at se Fanø/Nordby igen. Alt var ved det gamle og vi var da også en tur i Antikken og rode lidt rundt i deres "skrammel". Anne fandt en ring og jeg var på udkig efter en Bismarck halskæde, som jeg meget gerne vil have. Det havde de ikke, men de havde Bismarck armbånd. Anne og jeg gik videre og havnede i Pandekagehuset, hvor vi spiste pandekager med is, chokoladesauce og jordbærmarmelade og dertil fik vi serveret iskold hyldeblomstsaftevand.
I Brugsen købte vi ind til vor aftensmad - grillmad og vi rodede rundt i en trådkurv, hvor alle varerne kostede 10 kroner stykket, så vi slæbte hjem med et par kondisko, seks par G-trusser, 10 par strømper og var 50 kroner fattigere.
Det blev en dejlig weekend på Fanø og vi var hjemme i det lille røde hus i marsken igen sidst på eftermiddagen om søndagen.

I går var jeg til gymnastik og i dag skal jeg til fys. og have behandling, inden jeg tager et smut ud til min bror og svigerinde med nogle ting, som jeg skal have afleveret. Vi skal også ordne studentergaver til tvillingerne i Ringkøbing, som vi skal til studenterfest hos på lørdag. Anne har lavet aftale med en veninde om osetur i Esbjerg i dag og i morgen tager hun på ferie hos en anden veninde i Nyborg.

Så dagene går og vi nyder den danske sommer. Det er bare så dejligt, når vejret tegner godt og vi kan få fornyet energi af varmen og solen, der gerne vil titte ned til os. Bare det gode vejr så bliver ved til vores ferie, som vi så småt er ved at planlægge. Vi taler lidt om at sejle en tur til List - en by på Sild. En køretur bliver det også til - vi skal meget snart en tur til Århus og besge søn og svigerdatter og få konstateret ved selvsyn, at de har det godt og at de har fået sig godt indrettet i deres lejlighed, som de overtog for allerede to måneder siden.

Nu vil jeg se at komme i omdrejninger. Der er lidt rengøring, som jeg gerne vil have fra hånden, inden det bliver alt for varmt.

Til slut vil jeg ønske jer alle sammen en rigtig dejlig sommerdag.

Hyggehejsa fra en morgenduelig Nellemor.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Den danske sommer. er publiceret 05/07-2005 07:45 af Ellen Tang Sørensen (nellemor).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.