Min gamle bil...

Min skønne Renault 19 fra 1989, koksgrå med brune pletter på skærmene.
Køleren er endnu engang i udu og det er 3. gang siden februar.
Den har ellers været meget billig i drift i de 3 år jeg har ejet den, men på det sidste har den kostet en del penge og været ofte på værksted. Det er ikke et godt tegn, når mekanikeren kan genkende ens nummer...

Udover at de vitale dele er ved at være skrot klare, så har den en del særheder, som kun min bil har
- ventre bagdør svinger op, når man drejer, hvis man ikke husker at trykke håndtaget ned.
- radioen går ud hver gang man kører over en større sten eller en hump, så skal den have en dask og så kører den igen indtil næste hump
- koblingen er så stram, at den er svær at træde i bund og det giver nogle ubehagelige lyde ved gearskift
- dørene kan ikke låses, eller det kan de godt, men kan sjældent låses op igen
- hydralikken i bagsmækken er i udu, så hvis man ikke holder den, så får man den i nakken og det er ikke sundt
- bagsmækken kan så til gengæld ikke låses i frostvejr og går op hver gang man kører over et hump
- blinklyset i højre side har det med at falde ud og er i øjeblikket fikseret med strips
- vinduesviskerne har deres helt eget liv, de kører når det regner i Borris, også selvom bilen befinder sig i Holstebro. Regner det så til gengæld i Holstebro, ja så kører de ikke.

Min kære gamle bil, den er nu dejlig med alle dens særheder, men måske er det slut med vore hyggestunder nu :-/

I morgen skal den til doktoren og have sin dom og så afgør doktoren, undertegnede og ikke mindst undertegnedes bankmand om den endnu engang overlever eller må lade livet...