Har haft en dejlig uge indtil videre. Mandag tog jeg til stranden med en veninde og i løbet af dagen sluttede flere veninder sig til os, så vi til sidst lå en 10 stykker på stranden og kiggede på 2.g drengene, som rendte rundt og spillede fodbold.
Ved 18-tiden tog fem af os med en veninde hjem til hende, hvor vi grillede og hyggede sammen med hende, hendes forældre og lillesøster. Var der et par timer så kørte vi ind til byen og drak en øl med nogle andre. Vi var bare alle så trætte, at vi ikke orkede sidde der ret længe, så efter den første øl brød vi op og tog hjem. Jeg sov rigtig godt den nat :)
Tirsdag gik jeg igang med den store oprydning af værelset, men nåede ikke langt. Om aftenen tog jeg ud til ham fyren, D., som vist blev nævnt i sidste dagbogstekst:P
Vi havde den bedste aften. Hans mor var der og hilste på mig og var meget imødekommende, det var en lille smule underligt...men meget sødt :)
Så sad vi ellers oppe på hans værelse og snakkede hele aftenen. Snakkede om alt muligt. Hans år i London, gymnasietiden osv... Der var nogle få akavede pauser, men det var ikke slemt.
Efter lang tid kyssede vi endelig...og det gjorde vi så et stykke tid derefter...Faktisk blev klokken halv et, inden jeg fik taget mig sammen til at tage hjem. Han ville ellers gerne, at jeg var blevet der, meen jeg var fornuftig nok til at sige, at det ikke gik. Han fulgte mig hele vejen hjem med sin cykel i den ene hånd og min hånd i den anden:)
Synes det var meget romantisk og gentleman-agtigt gjort af ham.
Da vi stod foran min dør, lagde han lige en arm rundt om mig, trak mig tæt ind til sig og kyssede mig. Følte mig helt, somom jeg medvirkede i en film eller sådan noget, lidt romantisk var det i hvert fald :)
Igår aftes skrev han til mig, og startede beskeden med "Hej smukke.." det har han ikke skrevet før, så det er vel et godt tegn...Meen nu får vi se. Han kan jo godt vise sig, bare at være en dygtig player. Måske har han endda en kæreste, som han ik har fortalt om? Man ved aldrig. Men det er vel okay, at jeg synes, at han er lidt sød.
Min far har lige spurgt mig, om jeg går blind igennem livet, fordi han fortalte, at han lige har hængt en lampe op, som var faldet ned for en uge siden, og det havde jeg ikke engang opdaget..
hmm..Men gør jeg det? Er jeg et enormt egoistisk menneske, som bare lever i min egen lille verden? Nogengange tror jeg, at svaret er ja. Som fx når jeg tænker alt for meget på en eller anden fyr. Og jeg hader mig selv for det, men kan ikke lade være.

Nogengange går jeg nok også meget i min egen verden og lægger ikke mærke til tingene omkring mig - måske derfor, at jeg er så dårlig til at finde vej - jeg kigger ikke hvor jeg går.
MEN. Jeg vil så også sige, at jeg er god til at lægge mærke til menneskene omkring mig. Hvordan de har det osv...Der er jeg meget opmærksom...synes jeg da...

Så blind nej, men lidt fraværende af og til - jo :)
Når bare jeg er opmærksom på det, kan jeg jo altid prøve at forbedre mig ik?

Nu vil jeg smutte. Er lidt stresset, fordi jeg skal holde studenterfest for 30 mennesker i morgen. Der skal sørges for en hel del. Min veninde kommer med toget klokken 21 i aften, og håber lidt, at jeg måske kan nå at ses med D. inden da...vi får se:)