Fuck jeg har det skidt lige nu. D. skrev en besked til mig lige efter, han kom hjem i nat, hvor han skrev titlen på sin yndlingssang, fordi han ikke kunne huske den tidligere, da vi snakkede om det. Altså, han havde lovet at skrive det, så snart han fandt ud af det. Men min mobil virkede jo ikke, så kunne først svare ham her i eftermiddags, efter min far var kommet hjem, så jeg kunne putte mit simkort over i hans mobil. Lige meget! det væsentlige er, at D. ikke har svaret tilbage endnu. Jeg skrev heller ikke noget vigtigt, bare undskyld, at jeg ikke havde svaret tidligere og så "tak for igår:)" Men han har ikke svaret. Og nu bliver jeg fyldt med mindreværdskomplekser. Hvad nu hvis jeg var fuldstændig elendig i sengen? Hvad nu, hvis han ikke gider have mere med mig at gøre?
Det værste er, at jeg faktisk selv har tænkt lidt sådan idag. Altså...at det ikke var særlig fantastisk at være sammen med ham...Måske fordi forventningerne var blevet for høje af at vente så længe. Ved ikke, hvad der var galt. Og idag har jeg også haft det sådan, at jeg faktisk ikke havde lyst til at se ham igen sådan lige foreløbig. Men de tanker er fuldstændig forduftet lige nu. Det eneste jeg tænker på, er om han syntes, at jeg var helt forfærdelig.
Det er virkelig min stolthed som lider. Har helt ondt i maven over det. HVORFOR POKKER SKRIVER HAN IK TILBAGE?!!
Argh... Og han plejer ellers altid at være god til at skrive med det samme.
Hmm, jeg går da helt i selvsving nu. Og min mave går i kramper.
Hvad vil jeg??? Og hvad vil han??? Og hvorfor skal det være så besværligt. Er det bare mig der er åndssvag?
Pis og lort.