Jeg er lidt ked af det i dag - af hele min situation. Jeg er havnet i dødvande og har ikke energi til spor. Jo, energien er der vel nok, men jeg går og bliver så ufattelig doven og kan slet ikke tage mig sammen til at få noget lavet. Det er som dag og nat flyder ud i et og jeg lader bare tiden gå. Gode mål og intensioner er havnet langt udenfor min virke. Mit største ønske er at få hold på mig selv, finde en tålige døgnrytme og leve udfra den. Det er bare så hulens svært at fastholde koncentrationen, lade være med at udsætte og at begrænse mig. Det går op for mig, at jeg er mere mærket af min sygdom, end jeg vel selv har været klar over, inden denne selvransagelse.

I går bestemte jeg mig for at tage med på vor ugentlige cykeltur. Der dukkede ikke andre op og jeg blev hel i tvivl om det var onsdag. Vejret var ellers perfekt til en lang cykeltur. I stedet blev jeg inviteret på kaffe og så sad vi og smalltalked´ og jeg gik glip af en gang motion.
Jeg gik tidligt i seng (for en gangs skyld) og faldt i søvn næsten med det samme, for at vågne klokken 2 og være vågen de næste tre timer. Jeg vågnede ved at telefonen ringede her i formiddag. Jeg skulle have været til fys. men sov over mig.

I går ringede min læge til mig ang. lægeerklæring, som han skal udfylde angående en pensionssag ved pensionskassen i min fagforening. Han skulle oplyse, hvordan jeg psyksik havde det og som den flinke pige, jeg forsøger at være, svarede jeg ham, at jeg havde det SÅ fint. Nu har jeg heldigvis en klog læge, der foreslog, at vi aftalte en tid, hvor jeg kunne komme ind til ham og sammen udfylde skemaet, hvilket jeg meget ville have. Efter at have lagt røret, gik det op for mig - ja, jeg har det måske humørmæssigt fint, men mindre psykisk end fysisk ville jeg kunne klare et arbejde. Det glæder mig, at min læge ikke bare tog mine ord - at jeg har det fint - for givet, men gav mig mulighed til at få vendt sagen og tænke over sammenhængen med at få udbetalt pension pga mistet arbejdsevne.

Nu vil jeg bruge dagen på at få ryddet lidt op, ordnet vasketøj, tage til byen og ordne forskellige småting og forberede mig på forestående weekendtur til København, hvilket jeg glæder mig meget til. Når jeg så kommer hjem igen, er Anne tilbage fra efterskolen og vi skal til at finde ud af at bo sammen igen.

Nej, lad mig nu bare tage en´ dag af gangen og få det bedste ud af den. Jeg prøver at flygte fra mine skyldsføleser ved at tænke langt ind i fremtiden - hvordan det vil være om to måneder eller til vinter har jeg fået styr på mine ting. Det er en virkelighedsflugt, som jeg ikke kan bruge til en døjt. I stedet må jeg lære og sætte pris på, at jeg er lige her NU og forsøge at få det bedste ud af mit NU - hvad enten det er at støvsuge, sidde ved computeren eller ligge og sove.

En masse tanker, der væltede rundt i hovedet på mig og som nu er sat ned med ord - nu ser jeg det bedre i et perspektiv. Det er ikke ringe at have denne mulighed at kunne skrive sig til et sammenhæng.

Jeg ønsker alle EN GOD DAG - min dag bliver hel god alligevel - kan jeg mærke.

Hyggehejsa fra en spekulativ Nellemor.