Det er svært ikke at græde. På en eller anden måde er det hele ved at splintres. Presset er forsvundet og her står jeg tilbage nøgen og bange, fordi du ikke er her mere. Men er sammen med en anden.

Og hvad forventer jeg? At du en dag står her og siger, at det var en fejl. At du var ung og ikke vidste, hvad du skulle gøre. Det var du. Men jeg tror bare, at jeg er skide bange for at indse, at det ikke var en fejl.

Tænkte i dag, at det jo ikke engang var så fantastisk igen, at du bare var der til at tage toppen af smerten. For det gjorde så ondt, dengang jeg mødte dig. Jeg dulmede smerten med dig. Og du forstod mig, fordi du elskede ord på samme måde som mig. Vi kunne tale med samme mund, fordi vi rummede samme ord.

Husker den sommer, hvor jeg gik rundt om søen i Vietnam. Der var gået syv måneder. Og jeg hørte Savage Garden - The Lover after Me. Og det var der, du dukkede op. Og jeg var absolut ikke videre med mit liv - og jeg er det heller ikke nu. Og du er bare et billede på, at det hele ikke er, som det skal være.

Og alle de forsøg, der har været på at holde af mig siden. Har skubbet dem alle væk - som jeg måske et sted indeni også gjorde med dig.

Og jeg savner dig så meget. Jeg savner at ligge i natten med dig. Og du ligger i natten med en anden langt væk fra mig. Og det eneste, jeg vil, er at række ud og mærke dig. Men du rækker ud og mærker en aften. Og det eneste, jeg vil, er at genopbygge den drøm, jeg var indhyllet i, da vi var sammen. Og jeg vil give det hele op - og jeg vil bryde det hele ned - for at starte forfra med dig.

Men jeg ved, at den dag du sidder her i stuen. Der vil du smile og sige, at du har savnet mit venskab. Og jeg vil ikke turde sig noget. Og jeg vil være så bange. Og du vil ikke se den mindste forandring. Og alligevel vil du sove ved siden af mig den ene nat, før du igen tager hjem til hende.

Og hvor efterlader det mig? Hvor efterlader det mit hjerte. Og hvad er det andet end klicheer. Kan stadig mærke dit "Jeg er stolt af dig - men det er jo bare ord". Det var bare ord. Men ord kan bygge en verden, ord kan skabe drømme - og ord kan rive dem ned igen. Jeg er ikke parat til at miste dig én gang til.