JEG VIL HA DET SOM JEG VIL OG VIIIIIIL BESTEMME DET HELE!!!

Rasende arrig har jeg været.
Nu havde jeg lige planlagt det hele; S ville komme her, hjælpe mig med M’s selskab og vi skulle drikke MOJITOS.

Igen erfarer jeg ikke at kunne kontrollere hele min verden…og slet ikke andres.
S skulle arbejde og var ikke til at overtale til at dukke op bagefter (ok, og stå op på arbejde igen i morgen)!

Som en lille tøs blev jeg skide sur og lagde mig til at sove.

Det er så sådan det er, når man lukker op for sin øvrige verden. Længe har jeg jo holdt mig isoleret og alene. Jeg har ikke næret nogen lyst til at være social eller på andre måder komme ”derud”.
Nu dukker denne lyst så op igen og man gør sin dagligdag mere afhængig af andres.

Det kræver vel sin tilvænning før man lærer det igen også finder jeg pludselig mig selv ligge og surmule over ikke ”at få tingene som JEG vil have dem”, som en eller anden lille umulig tøs!

Herreste Gud!

M er på vej.
Han blev enormt harm over at jeg ”bare lå og sov”. Kigger jeg ud på solen der skinner udenfor, ja så kan jeg da godt se det skøre i det.
Det hjælper slet heller ikke søvnløsheden i nattetimerne.

LH er besværlig og lød knotten over at jeg ikke ville komme hjem til hende.

Ak og ve…

Bag mine mure var det lettere. Måske meget mere livskvælende og hæmmende, men trods alt lettere.
Jeg hidsede mig aldrig op over andre mennesker eller blev skuffet. Kun over mig selv!

”Dette er det normale liv, på godt og på ondt kære veninde” fortæller S mig.

Jeg kan vel helle ikke tillade mig, at mine omgivelser springer til blot fordi jeg trykker ”play” og viger fra ”standby”.