Min overskrift er hugget fra den dårligste bog jeg nogensinde har læst.

Maria Hirse skulle have holdt sig til lykkehjulet´s bokstavsvender - eller sin model karriere.
For skrive kan hun sgu ikke! Hendes bøger er fulde af huller - og stinker langt væk af selvmedlidenhed og ynk. Men hey - hvis man knalder Peter Asenfeldt er det vel ganske let at få udgivet en bog, selvom den er håbløs dårlig.

Sådan har min dag også været. Håbløs dårlig.
Den sidste måned har jeg prøvet så hårdt på at være stærk. Ikke græde, eller vise hvor ked af det jeg er for tiden. Modgang gør stærk - og meget modgang gør meget stærk.
Men der alligevel grænser for hvor stærk man kan være uden at knække på et et eller andet tidspunkt. Jeg tror jeg er nået det tidspunkt.....

Ang fyre er jeg tilbage hvor jeg vel egentlig har været siden i sommers. Alene!

Tog ikke ud til Mr. nobody - da det ville være rent tidspilde. Havde måske mødtes med ham hvis det havde været på et offentlig sted. Men spaden har jo social angst - eller også ER han bare mærkelig. Han må hygge sig med sin træning, sine aktier og sin fiber pels på ryggen. - OUT!

Ricky har været i centeret hele ugen - og jeg har tydelig kunne mærke han har været total fat svag.
Han forstår simpelthen ikke hvorfor jeg ikke stråler af glæde hver gang han nærmer sig. I dag spurgte han pizzaguy om jeg stadig var sur over han ikke var kommet den lørdag vi skulle have været i byen ( Sur? Kan du sige; LIGEGLAD!)
Og så havde han spurgt om vi ikke snart skulle tage i byen igen. (Øh.. Nej!) - OUT.

Ole er den samme Ole som han var for 6 år siden - og det vil han blive ved med at være. Tænk jeg virkelig troede andet.. Han spurgte i dag, om det ikke kunne være hyggeligt med en firkant med ham, mig, Kristof & Katti. OG HAN MENTE DET!
Hvor ustilet kan man blive? Hvordan kan han overhovedet tro der er chance for et ja? Jeg mistede alt for ham... Hvis han allerede inden han selv har rørt mig - vil dele mig med andre kan han da glemme alt om nogensinde at komme i nærheden af de bryster han omtaler som pæne. "Ole sad på en knold og sang..." Og der´kan han blive siddende... Og glo efter piger der vil hyres til en 4 kant med ham og hans ven, der minder mest af alt om en polsk luder.. FØJ!

Det var på tide at sende "Brand" beskeden! (Kig i dagbog " Ensom")
Han fattede ikke hvad det betød. Har nok glemt de ord han engang blændede to naive teenagers hjerter med.
Svarede bare " Hvad er der i vejen søde?"
(DU er i vejen din nar - og snart er du ryddet AF vejen.)

Ganske glimrende egentlig - for jeg kan ikke finde på flere platte ting at tilknytte hans navn...
Men jeg er ked af det. Ked af det - fordi jeg syntes han var så skøn, sød og lige mig. Blev så skuffet da det gik op for mig han er ligesom alle de andre fjolser i den klikke. Lige så pisse lige glad og kold i røven. Lige så ustilet og latterlig... OUT OUT OUT! (Please, giv mig nok vilje styrke til at holde den her.. Jeg vil jo så gerne. Men han er bare ikke god nok på nogen punkter!)

På vej hjem fra arbejdet - ringede jeg til min mor....
Ikke en god ide, når man går i et offentlig forum - og det ikke er passende at begynde at tude...

Hun har blod OG knoglekræft. Af den art, der aldrig kan helbredes. Den kan holdes nede i form af kemo. Men hun bliver aldrig rask igen... ALDRIG. Til gengæld taber hun både hår, øjenbryn og vipper....
Under hele hendes sygdom, den sidste måned, har jeg prøvet alt for ikke at male fanden på væggen før vi vidste noget mere. Nu ved vi noget mere. Og jeg kan bestemt ikke lide det jeg har fået at vide. Har grædt siden jeg kom hjem.
Dels pga min mors sygdom - og dels fordi jeg snart ikke orker at rejse mig op mere.

Jeg vil så gerne have bare en lille bitte smule medgang ...Så skal jeg nok kæmpe videre med alt andet igen. Lige nu virker alt for håbløst og uretfærdigt til overhovedet at forsøge...