Bytur i går. Eller det vil sige, først lillesøsters fødselsdag. Jeg drak en halv flaske hvidvin og et par øl. Vi blev hentet halv tolv af min veninde, hendes far gad godt køre os. Søs og min kusine tog med. Vi sad en times tid hjemme hos en af mine veninder, M.S inden vi tog i byen. Der var en del personer, jeg kendte derinde...
Mødte en, som jeg bestemt ikke havde lyst til at møde. Vi var sammen et par gange i løbet af efteråret, og han sagde til mig, at han var træt af at være single og savnede en kæreste osv...Hvorefter han ligesom bare ignorerede mig. Fedt. Er der noget jeg hader, så er det at virke som den desperate. Hader, hvis en fyr tror, at man er fulstændig vild med ham. For det var jeg jo ikke..Eller jo lidt men...Hader også at jeg pressede på. Havde jeg bare spillet lidt mere ligeglad med ham kunne det være det var endt anderledes. Men så igen. Han er sgu en player.
Men altså...Rendte ind i ham igår. Han tog fat i mig og gav mig et varmt knus, mens jeg bare ønskede mig langt væk. Og så begyndte han at grave i alt det som skete dengang. Først prøvede jeg at spille dum. "Efterårsferien?, hmm ved ikke lige hvad du tænker på..osv." men den gik ik og han gik i gang med en lang opremsning af alt, hvad der skete...Som om det var noget jeg havde lyst til at mindes. Han havde åbenbart fået at vide af en fælles ven, at jeg hader ham. Det kan jeg ikke huske, at jeg har sagt. Hader ham ikke. Det gider jeg ikke spilde min tid på. Det er han slet ikke værd. Så sagde han alt muligt med, at jeg er en virkelig dejlig pige og skal passe på mig selv. Jeg havde allermest lyst til at grave mig ned i et hul. Han fik mig bare til at føle mig så dum. En stakkels ulykkeligt forelsket pige.
Og det allerværste...selvom jeg i dag ikke har lyst til at have noget med ham at gøre, og aldrig kunne finde på at være sammen med ham igen...Ja så fik jeg alligevel sug i maven bare af at kigge på ham. Min krop forråder mig!

Men bortset fra det havde jeg en fin aften. Rendte mest rundt sammen med P. L's kæreste. Han er så herlig. De fyre jeg kan bedst sammen med er mine veninders kærester. Sammen med dem kan man slappe fuldstændig af, fordi man ved, at der ikke ligger noget skjult motiv hos nogen af parterne. Det er rart. Kom dog til at dumme mig en smule. Spurgte på et tidspunkt P. om han ik var lidt paranoid ( noget med nogle fyre som stirrede på ham) hvorefter han svarede: "Jo men jeg tager også piller for det"...Helt seriøst...Pinligt...Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige til det. Skyndte mig bare at skifte emne.

Snakkede meget med FR. Han er så sjov. Vi har aftalt, at vi skal finde en date til hinanden og så skal vi på dobbeltdate. Han har nemlig mange lækre venner :) Problemet er så bare, at jeg ikke kan finde nogen pige til ham...

Mødte også PA. Ham har jeg ikke snakket med længe. Han har åbenbart slået op med sin kæreste. De kom sammen i over halvandet år. Han er så sød.

Fandt ud af igår, at to af mine veninder og jeg har været sammen med den samme fyr. Det vil sige, først var B. sammen med ham, og de er samtidig meget gode venner, og da jeg så for et par måneder siden var sammen med ham, vidste jeg ikke, at hun kendte ham. Og så igår var C. sammen med ham. Det syntes jeg var enormt underligt.

hmm...Og mig der havde svoret, at min dagbog aldrig skulle handle om fyre..Ja ja...Det er jo også svært at tænke på andet, når man lige har set "Den eneste ene". Et begreb jeg forresten ikke tror på. Jeg ender garanteret med at skifte fyr mindst hver andet år resten af mit liv. Bare en fornemmelse jeg har...Ret sørgeligt egentlig...

Har været på arbejde i dag. Med møgondt i maven, så det var ret hårdt. Skal afsted igen i morgen tidlig, så tror faktisk bare jeg vil gå i seng nu.