Det ene øjeblik har jeg kildren og lykkefølelser i maven, det andet øjeblik, er jeg frustreret og bekymret. Alt sammen naturlige ting, der følger med en graviditet.
Jeg har lånt en bunke bøger på biblioteket i dag.
Kvalmen er startet, men det var jeg jo forberedt på. Jeg har også kastet op et par gange.
Heldigvis er bananer uhyre effektive til at kurere den slags, så jeg kommer vist til at fortære en hel masse bananer fremover! :D
Jeg oplever også svimmelhed, der til tider kan virke ret ubehagelig.
Min største bekymring lige nu, er angsten for at få et barn med hjerneskade som følge af sygdommen toxoplasmose. Vi passer jo katte i disse dage, og uheldigvis havde den der er Main Coon noget afføring til at sidde i den tykke pels bagtil, og det havde sat sine spor diverse steder, kunne jeg konstatere i morges.
Lige nu har jeg lukket begge ud i gangen, så de har adgang til skunken og deres bakke. Jeg tør ikke tage nogen chancer med at fjerne deres efterladenskaber. Jan er ikke helt tilfreds med at skulle tømme bakken selv, men det er han simpelt hen nød til at affinde sig med.
Hvor underligt det end lyder, så kan jeg altså mærke noget indeni maven, selvom det er så tidligt, som det er. Ind i mellem gør det ondt, og om natten synes jeg at kunne mærke det, når jeg lige har vendt mig. Tankerne går på graviditet udenfor livmoderen, eller andre tegn på at der er noget galt. Men hva´? Det er nok naturligt nok at tænke i de baner.
På mandag skal jeg jo til lægen og håber da at få afklaret nogle af de mest påtrængende spørgsmål.
Hvis jeg er i 7. uge, som jeg selv har beregnet mig frem til, så har den lille allerede de vigtige organer og hjertet er begyndt at slå. Også dets køn er en realitet, dog uden at man kan se det.

jeg håber inderligt at alt er vel, for det er det barn vi ønsker os allermest over alt i denne verden.

:)