Så er det endelig overstået.
Og på rekorttid ovenikøbet.
Jeg blev indlagt mandag, hvor dagen gik med undersøgelser og samtaler. Og naturligvis besøg hos "frisøren" der klippede mig skaldet. Wauww - hvor så det ud. Jeg lignede mest af alt en KZ fange.
Da kl. var 15 havde jeg "fri" resten af dagen, men orkede ikke at gå nogen steder.
Tirsdag morgen vækket kl. 06.00. Lige tid til en hurtig smøg inden bad.
Kl. 07.15 kom overlægen med stativet som skulle sættes fast.
Jeg blev bedøvet 4 steder i kraniet - kun huden naturligvis, da kraniet og hjernen ikke har nogen nerver, og derfor ikke give nogen smerter.
Stativet blev så boret fast i panden og nakken med små skruer. Det kunne jeg overhovedet ikke mærke. Kun tyngden af stativet.
kl. 08.00 blev jeg kørt til scanning, som varede ca 3 kvarter, hvorefter der var almindelig afslapning til kl. 9.45.

Kl. 10.00 lå jeg på operationsbordet, hvor der blev skruet endnu et stativ på - "fugleburet" kaldte de det. For pokker, hvor de vejer meget de 2 stativer, men da jeg halvt lå, halvt sad mærkede jeg det egentlig ikke. Stativet blev skruet fast til operationsbordet og neurologen og en sygeplejerske blev mine "servicepersoner". Jeg skulle bare sige hvis jeg manglede noget, eller noget skulle ændres. Så ville de gøre, hvad de kunne for at afhjælpe det.
Jeg blev pakket ind i tæpper og fik et lækkert tæppe øverst, med huller i, som blæste varm luft ned på mig. Uhmmm - men det kan desværre ikke købes i brugsen - eller andre steder.
Huden blev så igen bedøvet 2 steder, hvorefter der blev skåret en halvmåne, så de kunne komme til kraniet. De startede så med at bore ned i højre side, da det er min venstre side, der er værst. Højre hjernehalvdel styrer jo som bekendt venstre side af kroppen.
Boret lød lidt som et tandlægebor - bare dybere. Det gjorde overhovedet ikke ondt, kraniet blev bare rystet godt igennem.
Da han var kommet igennem førte han en elektrode ned i selve hjernen. Heller ikke det kunne jeg mærke. Men da de ramte rigtigt, og satte strøm til, blev min venstre side rolig. Det var meget underligt. De forsøgte så at finde yderpunkterne, hvor jeg ikke kunne tale eller se ordentligt. Der panikkede jeg en smule. Men da de slukkede igen, forsvandt generne. Elektroden sad perfekt første gang, og blev omgående låst fast og huden syet til. Da var kl. 11,00.
Det hele gentog sig i højre side, og da da den også sad perfekt første gang, var klokken da kun 12,15.
Så sagde de Godnat Sanne - hvorefter jeg fik narkose til de sidste detaljer. Som f.eks at føre en ledning fra elektroderne ned til batteriet under huden ved hjælp af en buet "strikkepind" og isætning af batteriet.
Jeg vågnede op på stuen kl. 13.15. De satte vist rekord for hurtig operation.
Det næste døgn var et mareridt. Jeg var "låst" fast til sengen med elektroder og ledninger. Kunne ikke gå nogen steder. Rygetrangen var væk, men lysten til at komme op var enorm. Jeg fik lov at gå lidt frem og tilbage på stuen, men det hjalp ikke meget.
De havde nogle elendige hovedpuder fuld af knuder, og mit hoved gjorde ondt af at ligge på den.
Jeg var syet med 5 sting på hver halvmåne oven i hovedet. Det gjorde ikke ondt. Men bag øret sad en samlemuffe, og 5 sting. Det gjorde nas, og det samme gjorde batteiet på brystet. Jeg kunne forestille mig, at det er som at få lavet nye bryster. Der bliver lagt noget ind, hvor der ikke rigtig er plads, så huden skal udvide sig.
Onsdag formiddag blev jeg "udskrevet" fra opvågningsstuen og overført til den almindelige stue. Det var bare så dejligt.
Ud at ryge, selvom trangen ikke var der. Selv hente mad og drikke. (Jeg har ædt som et tærskeværk siden).
Det mest fantastiske var nu, at jeg kunne gå helt almindeligt. Onsdag eftermiddag kom mine forældre og min søster. Jeg tog lige så lange skridt som min søster, da vi var nede i kantinen og spise sen frokost.
Det var dagen efter operationen, men jeg var helt frisk, og kunne rende over hele rigshospitalet.
Torsdag tog vi en frieftermiddag, og gik 1 km til Emdrup station, tog S-toget og en bus, og var så i Københavns midte. Vi gloede lidt på butikker, men tog så en taxa hjem til hospitalet. Det var en lidt for lang tur, men jeg glemte helt, at det kun var 2 dage efter operationen.
Idag er jeg kommet hjem på week-end og skal tilbage til Bispebjerg i morgen søndag.
Der er sat strøm til elektroderne og de fungerer perfekt. Jeg får nu 1/2 pille 3 gange dagligt, hvilket er en kæmpe lettelse i forhold til før, hvor jeg fik 21 piller om dagen.

Det har i det hele taget været en succes. At jeg så ligner een, der tager høns, er noget andet. Så må jeg jo bare tage et tørklæde på ;-)