De sidste dage her har været rædselsfulde! Men jeg forventede det ikke anderledes. Det skal vel ikke være fedt at gå fra hinanden - og stadig skulle se hinanden i øjnene.

Igår tog jeg ud til min ven, og pillede rejer og spiste salat til jeg nærmest sprak. Nød hvidvin og stirrede betaget ud af vinduet på vejret som var så foranderligt. Sludrede og hyggede mig til jeg faldt i søvn. Det var skønt ikke at sove hjemme, og bare lade hjernen flyve forbi uden landingstilladelse.

Da jeg kom hjem i morges, stod der en tom flaske vin på bordet, og Christian lå i sengen. Tøjet var smidt overalt, og stanken var uudholdelig. Han fortalte en røverhistorie da han vågnede, men det er OK. Jeg håber ikke han falder i druk...overvejer at skrive et brev til hans mor og fortælle at jeg synes hun skal passe godt på ham, for nu er jeg der ikke til at kæmpe hans kampe for ham. Han har lovet at søge prof. hjælp, men jeg ved at han ikke får det gjort medmindre nogen holder ham fast på det. Jeg krydser fingre for at det går godt for ham.

Thor forstod intet da vi skulle snakke med ham om det. Han synes bare det var sjovt at pakke sine ting i kasser osv. Og dog. Måske forstod han lidt - for jeg kunne ikke lade være med at græde - er så pisseblød indimellem - og han spurgte hvad der var i vejen. Jeg sagde, som sandt er, at jeg er ked af at jeg "ikke kunne finde ud af at være kæreste med Christian mere". Så lagde han sine små bløde arme om mig og sagde: "så kan vi to bare være kærester - ikk mor?"...og så kunne jeg ikke lade være med at smile. Hans logik er dæleme sjov til tider...

Nå, jeg må hellere videre...livet hygges.