I går blev jeg ringet op af " konen " i huset hvor min søn bor.. Hun fortalte at min søn havde ringet til politiet i vinterferien. Han havde snakket meget usammenhængende, og de havde forstået at han havde fortalt om en pige der hed Karina der var blevet slået ihjel, og at det var ham der skulle have gjort det.. De havde fået nummeret på stedet for at kunne ringe tilbage, og den havde han givet dem.. Politiet havde så ringet og fået en snak konen, og hun havde så fået en snak med min søn !!
Det hele startede for lidt over en måned siden, hvor han var hjemme på weekend her, han skulle overnatte inde ved hans søster som bor i nærheden af politigården. På et tidspunkt havde han været der overe og " tilstået " noget hærværk på en skole her i nærheden, Politiet havde så kontaktet den lokale politikreds som opholdstedet hører under, og de havde så igen kontaktet opholdstedet.. De havde fået en lang snak og var blevet enige om, at det var en meget gammel sag som var afsluttet og lod være ved det.. Jeg må ærlig indrømme at jeg var lettet, godt nok er jeg tilhænger af at man skal stå til ansvar for sine handlinger, men jeg havde svær ved at takle situationen omkring min søn, hans handicap og forståelse af tingens sammenhæng..
Da konen havde snakket med min søn vedr. den sidste opringning, havde han fortalt, at han og en kammerat havde slået nogle kaniner ihjel, på den samme skole som han tidligere skulle have begået hærværk imod.. Så til stor lettelse var det kaniner og ikke Karina som var blevet slået ihjel !! Godt nok er det også slem nok.. Meeeen
Konen havde så spurt ind til hvorfor at alt det først kommer frem nu, efter som at det er meget lang tid siden, hvortil at han svarere - Jamen det er nogle stemmer inde i mit hovedet, der siger at jeg skal !! Jeg blev og er meget chokeret over den melding om at han hører stemmer, faktisk mere end det som han skulle have gjort.. I mine tanker så jeg billeder af de kriminelle psykiske syge, som begår handlinger pga. at de hører stemmer som siger - at de skal..
Claus og jeg har snakket en del om det siden i går, og han mener at det måske er hans måde at definere samvittighed på !! At han ikke kan skelne imellem tanker og samvittigheden der siger, at det han havde gjort var forkert. Jeg håber så inderligt at han har ret.
Min søster er i byen i denne weekend. Hun arbejder med voksne psykisk udviklingshæmmede, og hun siger - at det sker af og til, at deres beboer får en psykisk lidelse oven i deres i forvejen handicap !!
På mandag skal han til læge for at finde ud af om der skal en dybere undersøgelse, og muligvis senere behandling i gang..Puu ha jeg er bekymret...Men jeg er selvfølgelig også opsat på, at han skal have den bedst mulige hjælp..
Det er først i de sidste 2-3 år at hans handicap er blevet væsentlig mere synligt. Ikke fysisk for der ligner han en dreng på 15 år som han er, men mentalt !! På nogle områder er hans udvikling ikke mere end som en 7-8 år, og på andre er han 15.. De kan ikke sige hvor langt han når i hans udvikling før at han stopper, andet end at han mentalt aldrig vil blive aldersvarende..
Jeg er meget " spændt " på hvad lægen siger, nej det er løgn, jeg er skide nervøs !! Men det er hjemme weekend og jeg skal være mor på fuld tid, selv om at mine tanker er et andet sted ;-(
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.