Tænk, i dag er det et år, siden jeg oprettede Fyldepensprofil og skrev min første dagbog. Det var en sen torsdag aften. Det at skrive dagbog og lægge den ud til offentligt beskuelse på Nettet, gav mig mavekriller, men jeg havde stor lyst og fik taget mod til mig, efter at have kredset rundt på Fyldepennen et stykke tid. Allerede næste dag lå der tre mails til mig – det var før den interne post. Fra tre søde og rare fyldepens-brugere, hvoraf de to har jeg stadig en varm og god kontakt til. I to ved godt, hvem I er – så TILLYKKE – med vort bekendtskab i et år og et stort knus til jer. Den tredje forlod Fyldepennen knap efter, men har stadig profil – så hvis du læser min dagbog, så også en hilsen til dig. Siden hen – i årets løb har jeg mere eller mindre været i kontakt med mange andre søde og rare brugere her, hvilket min postkasse vidner om - og nogle har jeg fået et helt specielt forhold til. En varm hilsen til jer

Jeg vidste ikke, hvad Fyldepennen ville komme til at betyde for mig, da jeg oprettede profil, men den må siges, at have tilført mig en masse gode ting. Mit livsforløb begyndte at ændre sig, da jeg fandt ud af, at jeg kunne komme af med en masse indestængte følelser og frustrationer ved at skrive. Jeg havde skrevet dagbog i mange år, men jeg havde ikke før prøvet at skrive digte eller andet. Efter en tid på Fyldepennen oprettede jeg også forfatterprofil og sendte mine to første digte ind og også her kom der kommentarer med det samme. Nu har jeg sendt flere digte og andet læseligt ind. En gang gik det mig på, at nogle af mine tekster ikke fik kommentarer, men nu kan jeg bedre kapere det. Jeg er kommet så langt med mig selv, at jeg ikke behøver nær så meget anerkendelse, som jeg havde behov for den gang, mit selvværd lå på bundlinien.

Jeg er glad for at kunne bruge dagbogen til både glæder og sorger. Den var god at læne sig op ad, da jeg havde det allersværest med afklaringen af min sygdom. Jeg kunne skrive mig ud af min sorg og min lukkethed og jeg kunne skrive om, at acceptere sygdommen. Jeg fik kontakt med to kære, som selv har Parkinson. Jeg ved, at I begge læser min dagbog, så HEJ HEJ med jer. I skal også begge have et knus. Jeg håber, at vi snart mødes igen, for jeg begynder at savne jer.

Fyldepennen har vist mig vejen til et friere liv. Jeg er en stille person, men har dog åbnet mig meget i året, der er gået. Jeg er blevet meget gladere og kærligere og tør bedre sige min mening. Jeg har fået mere hold på mig selv og ikke mindst har jeg fået meget mere tro på mig selv.

Jeg gerne sige Fyldepennen og dens dejlige brugere stor TAK.
Uden jeres hilsener, kommentarer, hjælp og indlevelse var jeg ikke nået så langt.
Jeg tør ikke tænke på, hvordan mit liv havde været, hvis jeg ikke havde taget ”Pennen” til mig - i dag - for et år siden.

Det skal fejres. I aften vil jeg lukke en flaske rødvin op. Sidde i stearinlysets skær, kippe med flaget og fejre dagen i min families selskab. Mens jeg sidder der – kærlig og frodig – sender jeg mange varme hilsner ud til jer, som har fulgt mig i årets løb.
Jeg tror og håber på god kontakt det næste år med.

De kærligste og varme knus fra Nellemor (1 år)