Jeg har ikke sovet godt i nat. Tankerne kværnede i hovedet, så den gode nattesøvn ikke ville indfinde sig igen. Jeg gad ikke ligge og vende og dreje mig, så for at abstrahere, læste jeg i en bog, som jeg har lånt. ”Man siger tak” af Eva Bendix. Det er en rigtig god bog og både tankevækkende og humoristisk. Jeg kan vældig godt lide, at læse sådanne livserindringer – sammenligner det lidt med dagbogsbladene her på Fyldepennen. For at det ikke skal være hel løgn, så er jeg i gang med 3 bøger for tiden, der er spændende og interessante på hver sin måde. Jeg skal snart aflevere bøgerne på biblioteket igen, men det passer fint, for i går kom der kort om, at en ny bog ligger klar til afhentning. Det er jo nemt at sidde herhjemme ved skærmen og finde gode bøger og så reservere dem.

Jeg stod op og fik kaffe sammen med min mand. Fortalte ham om mine tanker og det udviklede sig til en mindre diskussion om problemet, som optog mine tanker i nat og som vi nok ikke nogensinde kommer til enighed om. Vi skændtes ikke – den tid er forbi – og jeg er heller ikke sur eller mopset – vi må og skal bare finde en løsning på vort problem, i stedet for at lade stå til. Det får mig til at tænke på en anden udmærket og sigende lille bog, som jeg læser. Nemlig ”Hvem har flyttet min ost” af Spencer Johnson. Bogen er en enkel fabel, der hjælper os til at se, at forandringer er en uundgåelig del af vor tilværelse.
Her i huset står vi et sted, hvor der ikke er mere ”gammel ost”. Der er brug for forandringer, men hvordan får jeg overbevist min bedre halvdel om det? Vi må ændre vor indstilling, for ”nogen har flyttet vor ost”, og så tilpasse os, så vi kan finde ”nye oste”. Det er ikke sådan ligetil, at lave forandringer, fordi vi inderst inde er bange for, at med det nye bliver det meget værre. Lad os nu se, hvordan det går. Vi starter med at tage nogle små skridt fremad, nogle træder vi måske tilbage på og så fremdeles.

Jeg har haft besøg af en sød og dejlig bekendt og hendes lille søn på 14 måneder. Han var en værre krudtugle – en rigtig dreng, det skulle undersøge det hele. Ja, en sød lille unge, der tillidsfuld gerne ville sidde hos mig – to – tre minutter, så opdagede han noget nyt, der skulle undersøges. Tænk, hvis os, der er vokset fra at være små børn, stadig havde denne umiddelbarhed, denne undren over tingene og denne gå-på-mod – så ville meget se anderledes ud.

Det var dagens tanker. Nu skal jeg lige ordne noget praksis og så er der dømt middagssøvn uden tanker. Jeg sover så godt til ”Danmarksmesteren”. I eftermiddag vil jeg sy på mine bukser og i aften slappe af. I morgen er der så en arbejdsdag igen. Tiden går – al for hurtig.

Hyggehejsa fra Nellemor.