Jeg var så ked af julen at jeg nær ikke havde fået mig taget sammen til at skrive den i dagbogen, fordi den ville være bedre hvis den blev glemt igen. Men på den anden side er det godt at få det hele skrevet ned så man får det ud af hovedet. Men først vil jeg lige fortælle at jeg er blevet færdig med den nye Harry Potter, det tog mig 9 dage at læse den. Gid J.K. Rowling ville skrive sine bøger lige så hurtigt. ;-) - Måske begynder jeg at læse dem alle på engelsk istedet.
Min juleaften begyndte egentlig allerede lillejuleaften, og egentlig begyndte det hele endnu tidligere. Det hele startede med at min far havde glemt at vi skulle være hos ham juleaften og havde lavet andre planer sammen med min hæslige ex-stedmor i stedet. Jeg skjulte selvfølgelig min skuffelse, vrede og forladthedsfølelse som man jo skal og foreslog at vi istedet lavede lillejuleaften til noget specielt. Da han er god til at lave mad og elsker det spurgte jeg om ikke vi så også skulle have risalamende så ville jeg købe gaven. Og det gjorde jeg så. Lillejuleaften oprandt og vi spiste en god julemiddag og jeg gemte plads til min yndlingsdessert risalamende. Men bagefter erklærede min far at der var herlig IS til dessert! Han havde glemt alt om mandelgaven som jeg havde købt og var godt igang med at forklare min farmor at han havde fravalgt at lave risalamende fordi min ex-stedmors familie ikke ville have risengrøden han havde tænkt at lave samtidig til dem, og så var det jo ikke besværet værd. Det kan godt være jeg er for nærtagende men et eller andet inden i mig gjorde ondt da han sagde det. Igen slugte jeg det hele råt og sagde at så kunne vi jo bare trække lod om mandelgaven og for første gang i hele mit liv fik jeg den, det er bare synd at det var den eneste gang jeg ikke har villet have den. Men min far er jo sød og vi fik da en god aften ud over det.
Det var meget værre med selve JULEAFTEN! I stedet for at holde den hos min far, var eg endt ude hos min mormor. Det var meningen at vi først skulle komme, og derefter Aages barnebarn Jacob og tilsidst Aage selv der lige var kommet på plejehjem på grund af hans sygdom.
De første der kom var også os hjemme fra mig af. Men så kom ikke blot Jacob men også hans mor (Aages datter) som Aage ellers har haft et dårligt forhold til og som såvidt jeg har forstået ikke har bekymret sig det fjerneste om Aages sygdom indtil vidre, og ikke haft kontakt i mange år. Men det må være gået op for hende at hun egentlig elskede sin far for som hun sagde på et tidspunkt i løbet af aftenen så kører hun ikke fra Jylland til fyn og tilbavs igen uden grund. Men indtil vidre så det hele lyst og dejligt ud.
Så kom Aage med en syge-taxa eller sådan noget og han var ked af det. Virkelig ked af det. Han havde ventet hele dagen (til kl. 17.00) og havde troet vi ikke ville have ham hjem i julen (selvom han havde fået af vide at han skulle hjem). Han troede vi havde glemt ham og forblev ked af det hele dagen med konstant tårevædet øjne og forvirret tale. Aages datter Marianne var selvfølgelig en trøst men for mig var hun lidt af en lysseslukker og blev bare ved med at sige at julen egentlig ravede hende noget så grusomt og hun ikke blev i godt humør over den og hellere var fri. Det var ikke til at høre på så derfor gik jeg med til at se Find Nemo på Jacobs pc inde i et andet værelse. Midt i filmen hvor vi alle tre lå klinet sammen i Aages seng begyndte den 22-24 årige Jacob at nusse mig på benene. For det første var jeg ikke vild med ham og for det andet kunne han ikke tage et hint. Så efter et stykke tid gik jeg ud derfra, lidt ærgelig for jeg ville godt være venner med Jacob. Da jeg havde fået hans mobilnummer skrev jeg en sms til ham om at lade mig være og han sagde ok. Dermed skulle man tro at alt var okay med bagefter fandt jeg ud af at han var forsat til min lillesøster Lonnie DET STORE RØVHUL! Lonnie er lige fyldt 16 hun havde ikke en chance! Desuden var hun ihvertfald ikke interesseret (fortalte hun bagefter) og havde gjordt opmærksom på det ved at flytte sig, men den var ikke sevet ind. Sådan et stort læs (bogstaveligtalt) og så at begynde på små piger. Lonnie er et barn inden i selvom hun er voksen uden på og spiller voksen. Jeg havde lyst til at pande ham en, men jeg vidste godt at jeg næppe ville nå lang over for en der af og til hjælper som dørvogter ved diskutekerne. Bagefter skrev han undskyld og "Gode venner?" og hvad svarer man? Jeg sagde dumt nok "JA" og gav ham et farvelknus for jeg er hurtig til at tilgive. Sikke en jul.