Ville så gerne kunne se ud over den modløshed der overskygger alt i mit sind lige nu. Hvor starter og slutter påskriften \"Opsagt\"..... hvor stor en del af min identitet er den? Skal den have lov at udfylde hele pladsen, blive det mest fremtrændende karateristika?? Skal den have plads til tårer og fustration?
Ja, det vel noget af det jeg burde have lært efterhånden - eller i hvert fald stræber efter at blive bedre til - at sige hvad jeg føler, komme ud med det... for fortrænger jeg det og nægter at føle noget, tja... så ender jeg tilbage i den altopslugende selvmedlidenheds mudderpøl jeg i flere måneder har kæmpet for at tørlægge for altid! Så kære Mig, det er tilladt at være skuffet, sur, ked af det og rasende - bare jeg holder grunden i mente, og ikke gakker fuldstændig ud og kulegraver hele min verden.

For hvor sker der mange vidunderlige ting i min hverdag lige i øjeblikket. Der er sorte skyer på min himmel, men så længe jeg kan se solen er jeg ok...
Jacob støtter mig fantastisk - hvad alt angår! I aften kommer han og henter mig fra træning, så melder han sig også ind - og så kan vi gå til træning sammen!
Der ER fremtid i vores planer!! Der er stadig mange planer, der endnu ikke engang har forladt tegnebordet, men jeg tror på dem! (ihvert fald på gode dage) :0)

Igår passede jeg min niece... mens jeg var ved at give hende bukser på, efter at have skiftet ble, gav hun mig et stort vådt kys! Åhh... så smelter mit hjerte! Hun er SÅ kærlig! Jeg var jo alene med hende i 3 timer, og hun var så sød. Hun pludrede og legede og kom hele tiden hen og puttede sig ved mine ben og savlede mine busker til :0) Jeg var ellers lidt nervøs... men i vuggestuen kom hun selv hen til mig! Fedt! Se hun er en af stjernerne på min himmel!!

Jeg har endnu ikke snakket med min mor.... jeg orker bare ikke at fortælle hende det... jeg har skrevet en mail til hende og mine veninder... hun havde ringet igår da vi kom hjem - det ville hun godt lige snakke med mig om - ja, det vil hun nok.... men jeg kan ikke overskue hendes spørgsmål! Hun får mig til at føle mig lille.. og pt. er jeg lille nok i forvejen!
Mor... hmmm.. jeg har et ret ambivalent forhold til hende, det har jeg faktisk haft siden jeg kom hjem fra Spanien. Hun ved intet. Og jeg ved ikke hvad jeg skal sige, ikke sige, gøre og ikke gøre... Det må blive en anden dag!