Hej Titken
Begavet, velformuleret og interessant digt, der er en fornøjelse at læse trods det måske er udmundet fra tankemylder. Du kommer vidt omkring af selvsamme årsag og jeg ville ønske at jeg kunne administrere mit eget tankemylder så vel på skrift.

(...)Jeg dykker ned og linjerne er min dykkerdragt,(...) fed fortolkning som jeg er vild med. Det sætter gang i fantasien og jeg kunne sagtens fremhæve andre linjer, men jeg er speciel begejstret for den nævnte.
Tak for et fint skriv der sagtens kan tåle et gensyn en anden dag.
Vh. David

Kan rigtig godt lide din leg med ord. Legen er den største glæde, når jeg skriver. Som da jeg mødte en fodbold i mit ungdoms vår. At lege er at leve, burde H.C. Andersen have skrevet :-)

Kære Titken,

exceptionelt fængslende titel, original såvel som velklingende rent retorisk, og bare mega fed! Gid det var mig der havde fundet på dén :-P

Den tragikomiske titel understøttes godt af den ydmyghed jeg tolker i første linje, som føles som en invitation - en lidt svær invitation at læse grundet linjens paradoksale egenskab, men ikke desto mindre en invitation. Trods Albert Einstein havde en pointe med ordene "Kan du ikke forklare en idé til en 8-årig, har du ikke selv forstået idéen", så lægger din titel vel heller ikke op til, at den skal læses af hvem som helst. Fedt!

Første stanza er ret tvetydig, og første gang jeg læste det, læste jeg desværre en følelse af bitterhed og aggression (!) - så er det lidt svært at læse videre, men titlen og første linje har gudskelov allerede initieret investering - da særligt når man ved at dine værker altid har en eller flere punchlines (!).

Anden stanza gør allerede investeringen dét værd - og første stanza's samlede indtryk af kynisme (dog holdt skakmat af den geniale titel) dissiperer hurtigt, til fordel for et mere sensitivt og sårbart helhedsindtryk, især i 2. halvdel af værket, og selvfølgelig allermest ved brydningen af matrixet, til sidst.

Som altid er dine rim perfekte og originale, hvadend det er bogstav- eller vokalrim. Samtidig får du indblandet humor i stanza efter stanza, der understøtter temaet om at bruge forsvarsmekanismer fantastisk, hvadend forsvarsmekanismen er rim/teknik, humor eller andet. Jeg kender det godt.

Hører du Hip Hop? Jeg er selv vild med rim, men trods jeg ikke aner hvordan jeg kan rappe med på mange tracks jeg har hørt før (højt, med spyt overalt LOL), og vitterligt ikke aner hvordan jeg kun kan huske andres tekster når jeg hører beatet, så er det ofte ved "fejlene", f. eks når MC'en pludselig IKKE rimer, i en enkelt "bar"/linje, eller når MC'en pludselig har et klip af sig selv der modsiger sig selv i et andet toneleje samplet ind over (meget udbredt - for at understrege at det ikke er en ydre monolog man hører, men en indre dialog givet lyd og vibrationer), se, dét bliver i hukommelsen. Ala grundprincippet i Kintsugi og graffiti - at fejl er smukke.

Et par foredrag der har inspireret mig meget ift. skrivning, som jeg tænker kunne være relevant ift. emnet, er disse følgende 3 Tedtalks = Hip-Hop & Shakespeare? Akala, The Evolution of the Emcee: Akala, og Music as a Language: Victor Wooten. Især sidstnævnte, Victor Wooten (muligvis verdens bedste bassist) der taler om det geniale flow vi alle, uden undtagelse, fødes med, men som næsten altid undertrykkes og indordner sig voksnes autoritet - eftersom voksne typisk har mere travlt med at (be)lære, end med at aflære. Akala er muligvis verdens bedste freestyler, samt aktivist, journalist, forfatter, kampsportsekspert og filosof - du ved, en MC. Altså en terapeut. "...Our form of expression - collective therapy session..." (citat af Akala fra Speech Debelle - Live for the message (Refix)).

Playliste med alle 3 omtalte tedtalks, følgende hinanden; https://www.youtube.com/watch?v=DSbtkLA3GrY&list=PLxIfxBdMuflAXgHO_zJOpqVIcjudfqpZV&index=9

Anyways, hjerteligt tak for at dele et velklingende, sårbart og meget interessant værk, der trods en hvis nihilisme også afgiver håb for jeg-personen, som jeg tolker det - håb i form af tømning af et indre glas der var fyldt til renden, halvfyldt eller halvtomt, men som måske nu har plads til endnu en refill af livets ironi (med fredspriser til krigsforbrydere) - altså som jeg tolker accepten læst i sidste stanza og dets brydning af matrix der føles som.... Jiddu Krishnamurti har et citat;

"De professionelle mediatorer fortæller os at vi skal kontrollerer. Altså, kontrol indebærer ikke kun hvem der kontrollerer men også tingen der kontrolleres. Som du beskuer dit sind vandrer din tanke væk og du hiver den tilbage; så vandrer den væk igen og igen hiver du den tilbage. Så dette spil fortsætter evigt. Og hvis, mod slutningen af 10 år eller hvadend det er, du så kan kontrollere så komplet at dit sind ikke vandrer overhovedet og ingen tanker har overhovedet, og så, siges det, vil du have opnået en allermest ekstraordinær tilstand. Men faktisk, lige modsat, har du intet opnået overhovedet. Kontrol indebærer modstand. Vær venlig at følge dette lidt. Koncentration er en form for modstand, indsnævrende tanke til et bestemt punkt. Og når sindet er trænet til at koncentrere komplet på én ting, mister det dets elasticitet, dets sensitivitet, og bliver ude af stand til at begribe livets totale felt."

Det føles forkert allerede at kommentere efter et par gennemlæsninger - det er ikke sidste gang jeg læser dit værk her. Tak for at dele så meget herinde, og tak for dit værk der satte tanker igang her.

Kærlig hilsen Ansu

Det flyder... ganske godt, trods det alvorlige indhold, som alligevel får mig til at trække på smiliebåndet for du rammer dybt på din vej.
Fantastisk læsning.
Poul.

Sandheden er bare sandheden og digte er vel bare digte. Så kan man vælge at bruge dem til at spilde eller berige sit liv alt efter humør, temperament og overbevisning. Jeg bliver en oplevelse rigere af at læse det her digt. Tak for det.

Hej Titken,

jeg er delvist enig med David - jeg læser også en helt enorm kynisme i digtet, og vægter aflæring højere end læring. Og anarkisme, død over alle mestre, vi er sgu alle studenter, alle. MEN;

jeg synes stadig at det er fucking fedt digt, og jeg synes at det er fedt med alsidighed herinde. Jeg savner i digtet involvering af kunstneren selv, men samtidig ville det fratage digtet dets... narcissisme. Misforstå mig ret - digtet, ikke dig.

Jeg føler at du starter med tese i titel, dernæst anti-tese i første linje og resten af digtet, uden at en syntese finder sted, i min personlige tolkning og læsning, idet at digtet føles som en løftet pegefinger, ikke en hel hånd, pga manglen på et jeg/afsender, i digtet. I en digtsamling ville det dog fremstå anderledes, hvor at det ville være en del af en kontekst og blive læst helt anderledes, ubevidst - og hvor andre tekster forhåbentlig gav det en balance.

Jeg er ikke i tvivl om at du er intelligent på specifikke parametre, men jeg har mere at lære af et fjols end af et geni - jeg har mere at lære af en fælles student, end af en mester. Please please please misforstå mig ikke, jeg kalder dig ikke arrogant, men digtet her - det syder af arrogance. En enkelt sidste stanza eller linje, f. eks. "og kære spejlbillede, jeg vil dig ikke længere gøre ære", ville give digtet en helt anden punchline, psykologisk, på mig som læser.

Jeg satte et beat på mens jeg læste det (hvad jeg altid gør, ved 2. gennemlæsning af rytmiske, musikalske digte som du er så vild til at kreere), men var det en rap ville den ikke blive i hukommelsen, ligesom, beklager altså, mange af dine andre tekster (dem der bliver, BLIVER til gengæld ❤️), og da slet ikke som læsning, af den simple årsag at der mangler personlig investering/syntese.

Kh Ansu
PS: Beatet = "When you hit a wrong note, it's the next one that decides wether it's good or bad" - Miles Davis. https://www.youtube.com/watch?v=1H1kJYSqTis&list=PLFFEF3AFAEBAB16A4&index=6

Hej Titken
Pessimistisk tekst du har fået skrabet sammen her hele vejen igennem. At rime og digte er vel drivkraften for at fortælle noget videre og ikke spilde tiden unødigt. Jeg kan ikke se det som egoistisk eller tidspilde at vidregive følelser eller opleverser, da det er det som driver menensker fremadrettet. Mennesker har bug for anerkendelse, og det at digte og vidregive indholdet til mangfoldigheden er da en modig gave - for man udstiller sig selv hver gang man udgiver nye værker.
Så jeg synes dit digtets indhold er fejlagtigt malplaceret. Jeg kunne da også sagtens forfatte noget negativt, men hvad er der sjovt ved det. Jeg synes det er et sørgeligt digt hvor livskvaliteten er i bund, men det er jo bare min opfattelse.

Tak for opvågningen, men jeg vælger at drømme videre.
Mvh. David

Et hjerteskærende digt. Jeg læser et digt om en kvinde som har adskillige forhold og bliver behandlet som en dukke. Din skrivestil er så fantastisk at man lever sig ind i enhver linje.
Tak.
God dag.

Wow, svesken på disken.
Det er virkelig modigt, det du har gang i hér.
Både "svinerne" du får langet ud og at du står frem med dine holdninger.
Især, når man tænker på hele den massehysteri, der var gældende da du udgav dette.
Stor respekt herfra!

Kære Titken,
Sikke et smukt digt.
Jeg er vild med din rytme og den måde du veksler mellem melankoli og håb.
Der er som om, der svinger et pendul mellem dine linjer, at du får frembragt sørgmodigheden, samtidig med at "lyset" trænger igennem.
Glæder mig til at læse mere fra dig.

Virkelig smukt, dejligt , tusind tak for du vil dele det smukke med os

Hej Titken :)

Virkeligt et godt værk af din kyndige hånd!
Jeg er imponeret.
Tak for at dele.

D

Tak for dit digt. Jeg synes der er et spændende flow i selve fortællingen. Først tror jeg at jeg læser om et almindeligt efterår og derefter går det op for mig at det er en metafor for et alt andet end almindeligt efterår. Lad os håbe vinteren overrasker..

Din tekst er god med fortsættelserne i andre verdener.
Der er dog denne del hvor der bliver en ordveksling der bliver lidt skæv, jeg måtte læse det et par gange for at mit hoved kunne finde ud af det.

træerne ved blodet giver næring til livet
og kærligheden har det med at sætte sine spor
rødderne under jorden er ældre end ord

Jeg er helt enig Bjørn

Hej Titken,

spændende fortælling, yderst velfortalt og med mange originale vendinger! Karaktererne er velrundede og rørende, fra den stakkels baby til den stakkels mor og hendes indre konflikt. Intet job er vel hårdere end moderskab, og du formår vellykket at ændre læserens perspektiv undervejs ad flere omgange, resulterende i fængslende læsning der var en fornøjelse at læse. Også interessant at læse endnu en novelle fra din hånd som rummer samme Titken-touch som dine digte, altså et meget kompromisløst og originalt sprogbrug.

I bagatel-afdelingen kan jeg spotte en del stave-fejl og sætningsfejl, men det er småting og står på ingen måde i vejen for helhedsindtrykket. Slutningen kan også føles lidt som brydende med resten af teksten grundet fravær af anførselstegn i hvad jeg tolker er monsterets monolog, en monolog som også kommer lidt pludseligt og forvirrende, uden at nævne hvad aftalen som forrige tekstblok nævnte går ud på - men det er vel op til læseren at tolke og fantasere videre på, hvilket jeg i hvert fald gjorde :-)

Ak, når man føler at verdens øjne ingen medfølelse rummer er det svært ikke selv at blive led og tarvelig. Men man er vel en del af verden selv og den en del af en, trods vi psykologisk ofte overbevises om det modsatte, af os selv og især samfundet der lever og ånder for fragmentering og konkurrence. Tak for en spændende og dyb historie altruistisk delt herinde :-)

mvh Ansu

Feeed historie. Blev hooked fra første linje, da jeg læste om hvordan hun talte til sin baby og med et billede af en svovlende havnearbejder, måtte jeg da læse videre. Hvad der virker som noget meget ordinært og almindeligt bliver fordoblet, da du introducerer næb væsenet fra drømmen og så får man lidt den her tanke at den her historie måsle er meget mere end blot om en mor og hendes barn. Monsterets beskrivelser, det den siger, tegner et billede af et eller andet gennemsyret ondskab fra de hedeste flammer af skærsilden.
Blot lige nogle tanker, ikke så meget kritik. Var underholdt i hvertfald.

Meget originalt,!
Det danske sprog har mange kringelkroge.
En gaffel ligger. Et glas det står. Der er meget i sproget vi ikke forstår.
Skal der gåes eller gås på bordet ?

Marianne Ciftci

Det krævede at have tungen lige i munden, godt nok et kreativt et digt.

God historie med alsindigt sprog, humor, men er også er alvorlig.
Synes ikke jeg kan finde noget negativt at sige.

Tak for læsning
Mvh. David

Han fortalte hende at det bare var en drøm og noget hun ikke skulle være bange (for).

Hørte du () virkelig det?

To små fejl. Et (for) der skal på og et (det) der skal fjernes.
Tager jeg helt fejl, hvis jeg siger at hendes kæreste døde i biluheldet og derfor er hun bange for at elske sit eget barn, grundet en drøm?

Jeg har intet negativt at sige om den, så jeg kan desværre ikke komme med konstruktivt kritik.

Hej
En stor fornøjelse at læse. Jeg blev overrasket på den fede måde.
Sprogbruget er forfriskende og til tider morbidt. Frekvensen
måske derfor min hjerne ikke vil sove…… flyder rigtig godt og er højaktuel og indrammer os mennesker i vores til tider overophedede hjerner.
Tak for deling
Kirsten

Tunge Sager.

Beklager mig ikk, tager mig ikk, af det. Fokusere udelukkende på mig selv, mit eget potentiale. Øver mig, mit hoved er mit trænings lokale, løfter tanker og ideer, øver mig på at tænk, gør det hårdere, mere intenst end en bodybuilder på en bænk, pres, presser mig selv, for at kunne blive i stand til at fortæl, gøre mig interessant, samtidig med at jeg er rieel.

Om det så skal blive på bekostning af at være kontroversiel, vil jeg fortsætte, vil jeg gøre det alligevel. Jeg vil gå hele vejen på mine egne ben, tunge sager omkring dem, vil jeg slæbe mig selv i land alene.

Min fortid har et blakket ry, derfor må jeg bevise at kunne være I stand til at skabe mig en ny, vise at jeg er genial og ikke sindssyg, gøre det med blæk pen og bly. Der er lang vej, men ikke længere end jeg kan gå, det er ikke til at misforstå, Hvordan jeg vil gribe det her an på.

Allerede nu, burde det for alle og en hver være til at kunne gennemskue. Psykotiske optrædner for en periode, fik folk til at opfatte mig som værende syg i hoved, nu er det op til mig at skabe en ny opfattelse af hvad i troede.

Jeg er allerede godt i gang, selv jeg ved at vejen den er lang, ved jeg at, jeg igen vil jeres opmærksomhed fange. Tunge sager omkring mine ben, jeg går hele vejen og jeg gør det alene. Udeblivelse af opmærksomhed, gør blot opgaven mere ekstrem, selv om jeg er tørstig, vil jeg stadig være i stand til at gennemføre, det ligger i mit dna, det ligger i mine gen' er den vinder som er kommet for at blive, er den som hænger i og aldrig forsvinder, jeg vil fortsætte med at skrive.

Små udklip af tanker på papir, små skridt på ved imod den berømmelse som lige pt ude-blir, beklager mig ikk, tager mig ikk af det, en eller anden dag skal folk nok komme til at "fat" det.
27 u.

... og de ord er, i mine øjne, lige i plet...

Tak for det