6 år siden
| Camilla Klint Jensen (Genie) Nysgerrig FremskridtDet er virkelig en rigtig tanke om udvikling 6 år siden |
6 år siden
| Th.Grunnet Nysgerrig FremskridtEn læringscyklus der afrundes her med inddragelse af fremtiden.
Godt skrevet!
Vh
Thomas 6 år siden |
8 år siden
| Karl Johan Lindrup Olesen (Karl Johan O) Nysgerrig FremskridtHer er kronologien i orden, - du får/har ret.
Mvh. Karl Johan 8 år siden |
9 år siden
| Pernille T. Boldemann (Crystalbluefox) Nysgerrig Fremskridt
Svarkommentar Nemlig! *stort smil* dom man siger: "Man lærer så længe man lever"!
Hilsen Pernille B 9 år siden |
9 år siden
| Kenneth Brehmer Nielsen (Brehmer) Nysgerrig FremskridtEpanostrofe - så lærte jeg et nyt fremmedord i dag.
Og på den måde er det jo lidt sjovt at lege med ordene. der bider sig selv i halen til man finder en konklusion. 9 år siden |
9 år siden
| Jytte Black (Lilla Blomst) Nysgerrig FremskridtHej Pernille
Jeg er nu ikke så god til at aforismer og gruk, men prøver at tolke dem.
Her kan jeg se, at hvert ting skaber noget nyt, og den kunne måske fortsætte med "Fremtid skaber....... men der ville jeg skulle tænke meget over, hvad det er at fremtiden skaber. En god refleksion du har skabt.
Vh. Jytte 9 år siden |
9 år siden
| Lejsy Storm Nysgerrig FremskridtJeg kan godt lide "kædereaktionen", som opstår i dette lille digt.
Mvh.
Lejsy Storm 9 år siden |
9 år siden
| Pernille T. Boldemann (Crystalbluefox) Nysgerrig Fremskridt
Svarkommentar Hej Alfred
Jeg vidste ærlig talt ikke i hvilken kategori jeg skulle sætte denne tekst i, hvor er det dejligt endelig at kunne få sat ord på dette *smiler *.
Tak for din kommentar! Det er altid dejligt når ens tekster kan få andre til at reflektere, undre og sætte andre tanker i gang, om det så er positivt eller negativt.
Med Venlig Hilsen
Pernille 9 år siden |
9 år siden
| Simon Katona-Peyk (SimonKP) Nysgerrig FremskridtKære Pernille!
Det er lidt banalt lommefilosofisk, er det ikke? Og sådan helt sandt er det vel heller ikke: Nysgerrighed skaber vel ikke altid viden og forståelse fører vel ikke altid nytænkning med sig.
Venligst Simon 9 år siden |
9 år siden
| Alfred Phønix Modin (Manio) Nysgerrig FremskridtStilistisk kaldes dette en epanostrofe; dette at gentage et leds slutning i begyndelse af næste led.
Jeg kan godt lide digtet; det fik mig til at reflektere. Bl.a. over, at nysgerrighed kan være mange ting, og ikke altid er positivt. 9 år siden |
9 år siden
| Pernille T. Boldemann (Crystalbluefox) Gentleman
Svarkommentar Det er korrekt. Meningen med denne tekst er nemlig at fortælle at; lige meget hvad, så er der håb forude, der kan komme en hjælpende hånd, men der skal selv kæmpes, man skal selv ville det for at nå målet. Det er hårdt men det er hele besværet værd.
Tak for dit svar, det glæder mig hver gang nogen skriver og kommenterer mine skrevne tekster, kritik er også velkommen, for på den måde ved jeg hvor jeg skal udvikle mig og arbejde videre på.
Dødens engel er faktisk den kvinde han forelskede sig i som barn/ung og som moderen dræbte for at han skulle komme på klarere tanker og ikke distraheres så meget. Det hjalp hende dog nu ikke så meget.
Som der er håb for ham er der også håb for os andre. Vi skal bare blive ved med at tro, kæmpe og håbe.
Lyset er der ude et sted. 9 år siden |
9 år siden
| Jytte Black (Lilla Blomst) GentlemanHej Pernille
Jeg har læst din novelle igennem et par gange, for at få forståelsen af din tekst. "Bloody Mary" bragte mig på sporet af, at det drejer sig om en alkoholiker som allerede som barn begyndte at blive viklet ind i alkoholens verden ved at prøve et glas kirsebærsherry/vin. Han ser moderen dø tidligt som alkoholikere. I de unge dage, starter han med de sødere mildere drinks, men ender med de stærkere drikke bl.a. Bloody Mary. Det er hans vej mod afgrunden. Vi ser ham på hospitalet, hvor han bliver udpumpet fordi han denne gang har drikket så meget, at det næsten er dødeligt. Han glipper øjnene op og i hele tiden, han ved ikke om han er i live eller død. Imens lægerne prøver at holde liv i ham. Han ser dødsenglen med de sorte vinger for sig og tror det er slut. Men hun giver ham en chanche mere, hun vil give ham et håb om at komme ud af sin alkoholisme. Han ser lyset i det fjerne, og tager imod det.
Jeg ser " slipset" og "engangs-lighterne" som symbol på, at når han ender kvindernes liv, er det fordi han vil stoppe med at drikke." Alle 39 gange. 28 liv, 11 krænkelser" står der i teksten. Så mange gange har han forgæves prøvet.
"Glem hvad du så, havde mor sagt, glem hvad du ser. Sådan er livet; dræb eller bliv dræbt, æd eller bliv ædt. Hun var syg, jeg blev smittet og gik amok", er det råd hans mor havde givet. Hun gav ham disse 2 valgmuligheder. Bliv ved eller stop. Det er først i allersidste øjeblik han sanser det, da englen kommer og giver ham håb.
Selvom du ikke vandt til novellekonkurrencen, har du altså skrevet en bragende god novelle. Pointen er vel, at der er et håb, om end hvis man selv vil, om at komme ud af det(her alkoholismen), men at der også skal kæmpes.
Vh. Jytte 9 år siden |
9 år siden
| Mikala Rosenkilde (Mikala) Urets sidste SekundDet er en fin tekst. Den ramte mig med det samme. Indledes af det fine digt om uret som analog til livet/døden og fortsætter så i gode refleksioner om hvor vi ender, når vi ender. I hvert fald i denne omgang.
Jeg er selv på vej, netop i dag, til kirkegården og skal lægge blomster på en grav. Jeg nød dit essay og håber at du fik en god karakter. Velskrevet og tankevækkende.
Mikala 9 år siden |
9 år siden
| Pernille T. Boldemann (Crystalbluefox) Frosne Minder - Kapitel 2: Smertefulde Mind...
Svarkommentar Hej Christopher!
Uups! Ja det kan jeg godt se! Er hermed rettet i original teksten! *smiler*. Det er altid dejligt at høre observationer af årvågne læsere, således at man kan nå at få rettet fejlen op, førend at kan sender til et forlag.
Tak for de pæne ord! Jeg er glad for at høre at du kunne li hvad du læste og jeg håber at jeg kan bringe samme interesse blandt mange andre læsere, skulle den dag (forhåbentlig) komme!
Tak! Jeg vil gøre mit bedste for at realisere min drøm om at få den i bogformat. Det kunne være så fedt og vidunderligt hvis at det kunne blive en realitet.
Knus
Pernille T. Boldemann 9 år siden |
9 år siden
| ChristoperColumbus Frosne Minder - Kapitel 2: Smertefulde Mind...Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke fik læst den helt fra start til slut, men har læst store dele af kapitlet,og synes det virker som en udmærket tekst. Man kan mærke, at den er amerikansk-inspireret, og der er masser af sjæl og hjerte i den.
Vær OBS på stavefejl og kommatering . Fx første sætning: "(...) Jurastuderende på sit tredje semester, med store potentialer om at blive advokat". Det lyder forkert. Jeg vil hellere sige, "med store drømme om", eller "med stort potentiale til".
Held og lykke med bogen :-) 9 år siden |
10 år siden
| Bipolarmartin Frosne Minder - Prolog: Blandt Skovens Træe...Jeg synes afgjort du har talent for at skrive, men jeg har svært ved at navigere rundt i personerne. Jeg synes der er lidt for mange "han'er" Det kunne være jeg blev klogere i næste kapitel?
Tak for læsning! 10 år siden |
10 år siden
| Pernille T. Boldemann (Crystalbluefox) Frosne Minder - Kapitel 1; Et Valg
Svarkommentar Hej Henning B.
Du er ikke meget galt på den. Zeb er meget mere end hvad han ser ud til at være lige nu... meeen, det kan han mon nok også takke nogle særlige personer; han "vågner" op. ;-)
Tak for din kommentar! Jeg er meget glad for at høre at du kunne li den!
Med Venlig Hilsen
Pernille 10 år siden |
10 år siden
| Henning Blauenfeldt (HenningB) Frosne Minder - Kapitel 1; Et ValgHej Pernille.
God flydende fortælling og et imponerende persongalleri.
Deres reaktioner på hinanden er meget fint beskrevet.
Jeg tør ikke gætte på hvordan det fortsætter, men aner at Zeb har et par overraskelser gemt af vejen, selvom de fremstiller ham som et udisciplineret rodehoved.
Venlig hilsen
Henningb 10 år siden |
10 år siden
| Pernille T. Boldemann (Crystalbluefox) Frosne Minder - Prolog: Blandt Skovens Træe...
Svarkommentar Hej Maria!
Ups! Ja det var helt bestemt vidst en smutter! XD Men den retter jeg med det samme!
Jeg er glad for at læse at du er blevet nysgerrig efter fortsættelsen, og det med at den er lidt forvirrende med hvem er hvem, tja, det er faktisk meningen at læseren skal være lidt "forvirret" og "undrende" fra starten af. *smiler*
Kapitel 1 er postet, så jeg håber at forventningen lever videre igennem den, og ja, der er lidt spring, men man vil forstå det hele, og prologen, igennem historien. Ikke alt bliver afsløret på én gang! ;-)
Mange tak for din kommentar! Det varmer altid at høre andres meninger, både ris og ros. Så ved man hvor man skal bevæge sig hen og hvad der skal ændres. 10 år siden |
10 år siden
| Maria Bache Andersen Frosne Minder - Prolog: Blandt Skovens Træe...Kære Pernille
På mange måder en fin og neglebidende åbning på en spændingsroman. Jeg har dg dén anke, at jeg har svært ved at følge med i, hvem der er hvem. Det kan dog være mig; jeg har måttet opgive spiongenren - hægtes håbløst af skyggespillet. Det samme kan være på spil her.
Du har gjort mig nysgerrig på fortsættelsen, og det er vel et succeskriterium med denne genre, Desværre er der et par ærgerlige småfejl såsom "hulkene lyd", hvor der skulle stå "hulkende". Eftersom det er korrekt ellers i teksten, må det være en smutter. Korrektur for din egen skyld!
Bedste hilsner
Maria 10 år siden |
10 år siden
| Bettina Vilsbøll Thomsen (Bettina) Frosne Minder - Prolog: Blandt Skovens Træe...Ups, du skriver jo at denne tekst er prologen :-) 10 år siden |
10 år siden
| Bettina Vilsbøll Thomsen (Bettina) Frosne Minder - Prolog: Blandt Skovens Træe...Og så befinder jeg mig pludselig på kanten, ivrig efter at finde ud af hvem der bkev skudt og hvem der overlever :-)
Rigtig godt skrevet, især i det sidste stykke fanger du min fulde opmærksomhed. Mon der kommer en fortsættelse? :-) 10 år siden |
10 år siden
| Pernille T. Boldemann (Crystalbluefox) Urets sidste Sekund
Svarkommentar Mange tak, Sarah. Jeg er glad for at høre at min tekst udrettede netop det at den skulle; undring.
Undskyld det sene svar, ved ikke hvorfor at jeg ikke har svaret dig før, men jeg syntes at du fortjente et svar lige meget hvad og hvor kort den end måtte være, så her er det *smiler*
Hilsen Pernille 10 år siden |
10 år siden
| Pernille T. Boldemann (Crystalbluefox) Urets sidste Sekund
Svarkommentar Mange tak, Søren, for de fine ord. Ofte når man skriver glemmer man troen til sig selv og sin evne til at skrive. Kan jeg stadig? Er det godt nok og 'var' det godt nok? Det er altid dejligt at blive mindet om at jo, man kan jo godt, man skal bare vedligeholde troen og blive ved med at udfordre sin kunnen.
Og det hjalp dine ord mig med. Tak.
Jeg vil fortsætte, for jeg elsker at skrive, nyder at kunne sætte mig ind i et andet liv og så selv forme den -men igen er det jo ikke altid at historien går lige efter hvad man har planlagt.
Jeg har i en lille årrække skrevet på en historie jeg en dag ønsker at få udgivet, 'Frosne Minder' kalder jeg den for. Håber heldet en dag vil tilsmile mig. 10 år siden |
10 år siden
| Søren Skogstad Nielsen (Grosvenor) Urets sidste SekundJeg havde en fin rejse med din tekst, og med det centrale tema: hvad er jeg?, og hvad er verden?.
Jeg synes også den er velskrevet og spørgende på den gode tålmodige måde - livet selv fjerner jo mange spørgsmålstegn.
Du kan noget her, synes denne læser, så fortsæt endelig. 10 år siden |