Indledningen er rigtig god. Senere bliver sproget noget ensformigt, måske lidt bevidst barnligt? når jeg sammenligner med andre tekster du har skrevet.
Der er lidt umotiveret skiften mellem verber i nutid og datid nogle få steder. Der er en hel del passager der sagtens kunne skæres bort, da de hverken har betydning for tiden eller den lille piges angst.
Tidsskiftet til nutiden med mand og barn kommer lidt pludseligt, men er ellers godt til belysning ef emnet. Du får givet en god skildring af tiden i hverdagen lige efter krigen, men den lille piges angst i relation til drømmens navlestreng der bliver klippet over, er noget utvetydig med mange årsagsmuligheder. Emnet er ellers rigtig godt, og måtte godt komme mere frem i lyset.
Bibelot

Tilslutter mig ovenstående! Og må lige tilføje, at jeg tror, der er rigtig mange børn rundt omkring, der kunne have haft brug for en mor som dig.

Sara!
Nu er jeg ny herinde og skal derfor ikke kaste med æg!
Men din kommentar er virkelig overfladisk og plat!

Hvis du har noget på hjertet, så uddyb dig, istedet for at angribe, uden at begrunde hvad de sidder og siger..


Marie Tage! Du skal, som Malene siger, se på nutid og datid!
Men ellers kan jeg godt lide din historie!
Man kan sagtens fornemme hvordan Hanne har det!
Knald godt, men få kigget på det med nutid og datig :)

Jeg læste den første kommentar og følte mig provokeret af den. Så meget, at jeg var nød til at gå ind og læse teksten. Den er jo helt vildt god! Jeg kan så tydeligt mærke Hannes vrede, frustrationer og afmagt. Fik det næsten dårligt... En enkelt kritik: Du blander nutid og datid sammen, det er lidt anstrengende at læse. Men ellers rigtig godt, og en fed afslutning! Elsker happy-endings! :-)

ikke særlig fedt skrevet! Hirtorien er jo slet ikke en novelle, den har overhoved ikke novellens kendtegn. virkelig dårligt..

Kære Marie,

Det er mødre som dig, der skaber sunde, velfungerende døtre og sønner, der kan føre verden videre. Fordi du overvejer og anerkender dit ansvar: At det i bund og grund er din skyld, at de overhovedet er til.
Og du påstår, du mangler mod? Ja, til at leve dine egne drømme ud, måske – men hvad med alt det andet, du så åbenlyst har mod til?
Du, som tør være menneske og vedkende dig din tvivl og dine fejltagelser!
Du, som endda tør dele dine overvejelser med dit barn – og tør tage imod hendes mening og råd!
Du, som tør miste kontrollen og overlade hende den frihed, du ikke altid selv har haft – og som oven i købet tør vedkende dig, at det gør dig bange?
Navlestrengen er en ensrettet kanal, der fører næring fra mor til barn, og den skal klippes i tide, det er jeg ganske enig med dig i. Så barnet kan leve sit eget liv og træffe sine egne beslutninger uden kontrol - med fare for, at det kan gå galt. Men også så næringen kan flyde den anden vej, og kanalen kan blive til det gensidige og ubrydelige venskab, der er det bedste af alt ved at have sat børn i verden.
Det var de tanker, din tekst fik mig til at tænke.
Tak for det!

Mange hilsner Karen

Hvis vi som mødre har gjort det bedste vi nu kunne, ja, så kunne vi ikke gøre mere uanset om det var godt eller mindre godt.
At klippe navlestrengen over er ikke det samme som at miste kontakten og nærheden.
Venlig hilsen Birte der også er mor og kunne følge dig i dine tanker

Kære Marie. Hvor er det sandt, det du skriver, at blive mor, er det skønneste i livet, og man er det resten af sit liv. Navlestrengen bliver klippet over og forsvinder, tror man, nej, der er en usynlig, som aldrig forsvinder, gudskelov for det.
Jeg nød at læse dit indlæg, og tak for den oplevelse. Dorthe Hestbæk.

En meget fin historie, hvor du fik tegnet et nuanceret og troværdigt billede af en families kår for længe siden.
Jeg gætter på, at den lille pige var dig selv, da billedet af hende står meget klart.
Fint og flydende sprog.
Venlig hilsen Chung Fu

Tja det er mit liv i en nøddeskal, det kunne sagtes ske for mig, netop som du har beskrevet det.

Fiks historie. Meget nærværende og så banal at det er interessant, fordi det også er mit liv det handler om.

Du har nogle gode ideer, men jeg syntes novellen er lige lovlig overfladisk-baade historie og personer mangler dybde.

Jeg synes novellen rejser et interessant spørgsmål; og det er jo altid relevant med at skulle tage et valg her i livet. Jeg mener dog, at der er meget at arbejde med rent sprogligt; skift mellem nutid, før-nutid, datid osv. fungerer ikke. Desuden - og det er bare en undren her - kan jeg slet ikke se det logiske i, at en person, der er færdiguddannet skulle finde et "skodjob" og arbejde studiegælden af, før hun kunne starte på sit drømmejob, som uddannelsen har berettiget hende til?

Jamen, det var jo et sødt eventyr, som endte godt. Velskrevet, men forstyrrende, at du flere steder pludselig slår over i nutid. Og hva' blev der af den onde konge?? skulle han ikke have sin fortjente straf?? MVH Benno.

Historien er skrevet i et let forståeligt sprog og problemstillingen er tydelig. Om den fremmede er helt troværdig (de falder hurtigt i snak) ved jeg ikke, men det sker jo, at man betror sig til vildt fremmede og noget/nogen skal jo føre handlingen frem til pointen.
Den (pointen) er udmærket og lige tilpas "åben" til at der kan tænkes videre: var det ikke smart om hun havde tænkt inden ? Men det havde hun vel også og nu tænkte hun om eller gjorde hun ?
Pia.

Hejsa. jeg synes, novellen er god, og godt skrevet, men du kommer for overfladisk gennem samtalen med den venlige mand. Så hurtigt er der nok ikke mange, der ville buse ud med deres private problemer, og han burde have et navn, for at hans personkarakter træder bedre igennem, også selv om han er en bi-person. Bortset fra det, er hun da en kæmpe-egoist, synes jeg.
Venlig hilsen Charlotte.

Hej Marie. Jeg læste da også denne i den første version, og jeg tror da også jeg skrev kommentar. Det kunne være interessant at have begge, for at se hvor meget der er forandret. Jeg synes det er en fin og meget velskrevet novelle. Jeg aner i slutningen at hun måske alligevel bliver, og på en måde synes jeg det vil være rigtigt, på en anden måde er det helt galt. Jeg tror jeg er lige så meget i tvivl som hun er. Jeg tror hun vil blive utilfreds lige meget hvad hun vælger. Kunne man dog bare få et lille blik ind i fremtiden, så man kunne se hvilket valg der var det rigtige. Kåemer

En sød historie om, at noget godt kommer, når man mindst venter det.
Venlig hilsen
Birte