Kan godt lide energien i dit sprog - og det at energien ikke får din modne hovedperson til at ligne en der prøver at være ung med de unge. En fin balance at ramme, tror jeg. :) Tror det viser din hovedperson rigtig fint - og derfor undrer det mig også, at det ender med at være ham der spørger, om de skal spise sammen. Lige det virker lidt for gammeldags. Måske mangler jeg også antydningen af, hvad der gør, at det sker.

Der er et par enkelte steder hvor sproget bliver for fortalt og andre hvor sproget bliver tungt - begge dele kan forholdsvis hurtigt rettes, så teksten holder sin energi og følelsen af vores nutid hele vejen.
Et par gange virker teksten også lidt for indforstået - som f.eks. her: "Hun tror ikke på forklaringen om, at kalenderen efterhånden viser april. Det er en helt ulidelig kliché, hun nægter at være en del af." Jeg er ikke helt sikker på, hvad disse sætninger betyder. Noget med forår måske - og måske er det bare mig, men jeg forbinder ikke april med rigtigt forår ...

Kan også godt lide stedet, hvor hun støder tæerne på hans seng. Og de mange små hentydninger til ting der virker symbolske - blandt andet hendes maske fra Påskeøerne.

Åh, det er hård læsning! Du skriver sansemættet og med stor indlevelse. Ser det tydeligt for mig; kvinden på gulvet, angstens nærvær, forløsningen. Og mærker dem. De kolde fliser. Kommer der en fortsættelse på et tidspunkt?

Bedste hilsner
Katrine

Jeg synes den er rigtig god. Jeg er vild med at hele steminggen er så trykket lige indtil han beslutter sig for at overtage tjenerens job. Så virker stemningen helt løftet, enormt underspillet, men stadig. Godt arbejde.

Jaja, den er god! Efter en uge med det ikke særlig spændende arbejde som tjener på en landevejskro, så kommer han mirakuløst tilbage fra selvmordet til sit entertainerjob (for det er vist en form for entertainer han er). Nå, det er jo heller ikke det der er tanken med historien. Mon ikke vi alle har prøvet at ville dreje af ved en sidevej og få en helt ny tilværelse. Din historie er god, at jeg ikke rigtig tror på manden, er ikke din skyld, det er ham selv.

Kåemer

Jeg kan ikke rigtigt placere hvad dette er, men det er i hvert fald meget velskrevet. Det er mere et steds- og (fiktivt?) tidsbillede, end en egentlig historie. Måske er det et kapitel i en længere historie. Man får et godt indblik i livet i denne lille by, men kommer ikke tæt på nogen personer, ikke engang på ritualmesteren som er hovedpersonen.

Kåemer

Hej, Maria.

Virkelig velskrevet.
Jeg var grebet fra start til slut og håber da at dette er indledningen til en længere historie? Det virker sådan i hvert fald.
Det er ret imponerende at du kan holde hele tekstens ramme inden for de samme fire vægge og alligevel præstere at beskrive både tid, sted og miljø så præcist.
Ud af din miljøbeskrivelse springer dog også en lille undren: Tiden virker som et sted mellem 14-1700-tallet, dog selvfølgelig ikke i vores verden og tid, men sådan cirka der samfundsmæssigt. Derfor virker det underligt for mig at han går så meget op i at gøgleren slår sine folk. I vores verden havde en mand jo revselsesret over både kone, børn og ansatte, og det understreges jo netop at han ikke slås med andre end sine egne folk. Ja, det er fantasy, og hvis det er en fortsat historie, følger du måske op på den, men lige umiddelbart tænker jeg, at det ville de fleste da være ligeglade med.
Men på alle måder en velskrevet fortælling.

Mvh
Eddie

En meget fyldig tekst og til trods for at den kun ses fra en indre dialog, så er den meget godt skrevet. En god tekst der er skrevet på en måde der fænger.

Meget flot skrevet!:-)

Hej Maria,

Det er en solid tekst du har skrevet, godt sprog og specielt virker du meget fortrolig med dit miljø, det giver det hele stor stoflighed og troværdighed.

Titlen er god, første sætning er dramatisk uden at være forceret – god start.

Skal jeg udfordre dig lidt skal det være omkring den måde fortællingen er sat op på. Du har valgt at den ydre handling er ritualmesteren i sit kammer, som behandler ansøgninger. Resten af historien er så baggrundsviden og hans indre proces. Her kan jeg godt savne at fortællingen er dramatiseret noget mere gennem ydre handling – for eksempel ved, at han skal diskutere med en anden person, som ikke er enig med ham eller noget andet. På den måde vil jeg i højere grad føle at jeg oplever tingene i stedet for blot at få dem forklaret.

Det var lidt kritik, men tonen, sproget, kvaliteten i det du skriver er bare rigtig god.

Morten

Kære Maria

En spændende verden og en spændende person, du har skabt. Men jeg undrer mig over, hvorfor du gør så meget ud af at fortælle os om de skrin, når det ikke har nogen betydning for historien? Du lægger ud med at skrive Skrin med stort S og det gør det lidt højtideligt, men derefter er det bare æsker. Laver Balastar dem eller velsigner han dem blot?

Penge betyder en del for ham, det er helt tydeligt, det er en ret fin personskildring. Men jeg tænkte på et tidspunkt, at det virker lidt selvmodsigende at alle hans indtægtskilder bliver remset op og jeg fik det indtryk, at han var velhavende, men så får jeg at vide, at han ikke har råd til glasvinduer.

Man får et godt indtryk af markedet og de forskellige ansøgere uden nogensinde at møde dem, det gør du godt. Og så kommer vi til Nidri Lokara. '... tankerne fik ord' - god vending, han må lige tænke lidt nærmere over, hvorfor han ikke kan lide ham. Og Balastars personlighed kommer godt til udtryk i hans overvejelser for og imod.

Der tegner sig et plot. Bliver det Balastars eller Glennors datter, der falder for Nardus' charme? Og så stopper du! Jeg forventede mere og troede egentlig et langt stykke tid, at det var første del af en lidt længere historie. Jeg tror, at hvis den skal fungere som afsluttet novelle, skal der nok strammes op her og der, måske skal der startes mere direkte med dilemmaet og så kan du fylde alle de beskrivende ting på drypvis efterhånden.

Men en flot personskildring, det er du en mester i. Jeg kan godt lide, at han tager et risikabelt valg, ud fra ikke særlig pæne motiver, den indre kamp får du vist rigtig godt. Man kan jo godt unde ham, at det bliver hans egen datter, der stikker af med gøgleren.:-) Og du er i den grad lykkedes med at skabe en verden, jeg gerne vil høre mere om.

Det var mine tanker.

Signe

Hej!
Det lyder til at blive en super spændende historie! :D
Jeg glæder mig til at læse 1. kapitel :)

dbh Sissel

Hej Maria

Det var en utrolig lang tekst og noget af en mundfuld at kaste sig over.

Teksten flyder godt, og til trods for at der kun er indre monolog, så fungerer det fint. Den lange tekst taget i betragtning, så kiggede jeg ikke på noget tidspunkt efter hvor langt jeg var nået. Den indre monolog giver et fint indblik i Balastar, hans syn på de andre mennesker omkring ham og de indre konflikter han blandt andet tumler med. Han er så ganske afgjort kommet til live for mit indre.

Der er lidt småting.
"æggehvidebestrøget" - Jeg tror nok jeg ved hvad du mener, men dette ord er temmelig knudret. Måske det skal omskrives til en beskrivende sætning i stedet.
"Det var de sureste penge." - men vi er i Ritualmesterens hoved, så det synes han jo ikke...
"Faktisk var Glennor den rigeste i hele Lidhavna" Det er første gang vi hører et stednavn, så jeg antog at det var navnet på landsbyen, men finder senere ud af at det ikke er tilfældet.
Jeg er lidt i tvivl om "dette års høstmarked" og "hørtmarkedet i Lidhavna" er det samme eller ej.
"vinde en pointsejr" virker som et for nyt sprog til tidsperioden.

Tak for god læsning!

Jeg kom ikke videre end tredje bindestreg i ord der ikke skal opdeles med bindestreg. Hvorfor har du opdelt ord med bindestreg?

En selvmordshistorie, som virker fikset, muligvis fordi resten af historien knapt nok er en historie, men blot en beskrivelse af begyndelsen på en arbejdsdag med morgentoilette og bilturen på vej til arbejde.

Den smule livslede, der udtrykkes i forbindelse med det rutinemæssige daglige arbejde kender alle. Der skal efter min mening helt andre livsproblemer til, for at man begår selvmord.

Men lidt ros til visse gode udtryk som fx ” November hænger gulvkludefarvet over landskabets former”

Jeg ved ikke hvad jeg skal sige, andet end at jeg er imponeret. Du mestrer virkelig at gemme en masse under overfladen og så endda i denne særlige tekstform. Meget virkelighedsnært!

Ja, det er svært at holde fast på ungdomsvenskaberne, når man får familie. Det tager tid at vænne sig til, at livet har forandret sig, og som Benny Andersen siger et sted "vennerne flytter længere væk". - Mon ikke dette er en virkelig mailkorrespondance? I hvert fald virker den meget ægte.

Kåemer

Hej Maria - knaldgodt og hæsblæsende - en fornøjelse at læse dine ord. Får mig til at tænke på, at man ofte siger: Ja vi skal altså også snart ses, men man får ikke gjort noget ved det. Hvis man virkelig havde lyst, så man hinanden, tiden ville sagtens kunne findes. Men hvis man ikke gider, kryber man udenom, viklet ind i dynger af dårlige undskyldninger for ikke at have tid. Og er det en sådan bekendt man har, der plager én for at man skal hænge ud sammen, kan jeg egentlig godt forstå at man ikke smider sit hjerte på bordet, og fortæller at man har indkasseret klaps derhjemme. Man kan lige så godt skodde de halve bekendtskaber man alligevel ikke gider bruge tid på, og i stedet holde sig tæt med dem der virkelig betyder noget for én. Dem man ved vil være der 100 % hvis lokummet brænder. Kvalitet frem for kvantitet ! Vi lever jo kun én gang... er der nogen der siger (stjålet fra en gammel lam fjernsynsreklame :) - Karina

Du skriver rigtigt godt og holder læseren fanget med simple virkemidler. Godt gået.

En befriende og man bliver også nysgerrig efter at følge med i dialogen. Rigtig godt skrevet og ekstra ros fra mig. Fink

Hej Maria

Denne novelle leder mine tanker til sommerens skriftlige eksamen i dansk, og den sms-novelle, som jeg skulle arbejde med til den lejlighed. Denne hører lidt indenunder samme stil, og jeg er vild med udfordringen du har taget op med den! Du skal have ros for længden og indholdet - især fordi du ikke er blevet fristet til at skrive 67 små meddelelser uden formål, men meget nøje har udvalgt dine ord i disse 23 små korrespondancer. Det gør læseren sikker på, at du mener det, du skriver.

Denne stil er yderst nøgtern. Minimalismen er slående, for vi kommer ikke på noget tidspunktet ind i hovederne på Mona eller Camilla. Vi ser deres beskeder og må udrede meningen ud fra dem. Som skribent er udfordringen her at hentyde til de problemer, som denne er bekendt med, men ikke at gøre hentydningerne for åbenlyse; så falder det hele nemlig på gulvet og læseren bliver ikke tvunget til at tænke nok over historien. Og jeg synes du har ramt en ganske udmærket balance på det område.

Det er ud fra de første beskeder tydeligt, at vi har at gøre med to veninder, som er faldet fra hinanden. Samtidig oplever vi også en, der er initiativtageren (Mona), og en, der er den afvigende (Camilla). Mona vil rigtig gerne tilbage i sin venindes liv, og hun arbejder hårdt for at dette skal ske, men undervejs får hun kun halvdelen af alt. De mødes kun kort tid ad gangen, og en af gangene foregår dette i en mørk biograf, hvor de ikke rigtig kan se hinanden. Dette er ikke tilfældigt, for selvom Camilla måske har lyst til at være sammen med sin gamle veninde, føler hun ikke for at lukke hende ind i sit liv.

I løbet af novellen finder vi tre eksempler på, at Camillas helbredstilstand er dårlig. 1) Hun har slået benet, 2) hun har fået et blåt øje, og 3) hun har problemer med at trække vejret og bliver hurtigt forpustet. Alt dette ser Mona, og det bekymrer hende. Noget interessant er, at Mona giver Camillas hund skylden for, at hun har slået benet. Taget i betragtning af at Mona har en kat, må hunden betragtes som en direkte opposition hertil.
Camillas forklaring på hvordan hun har fået sit sæbeøje virker mildestalt vanvittig. En sådan episode kan naturligvis ske, men det virker usædvanligt. Noget, som forstærker ens mistanke om, at hun lyver er også det faktum, at hun har det fint nok med at lade denne gerningsmand slippe væk - normalt ville man nok kræve noget retfærdighed efter sådan en episode. Dette styrker kun ens mistanke om, at det måske er hendes nye kæreste, som har slået på hende; at hendes historie om mødet med "idioten" faktisk blot er en forklædning af et opgør med sin kæreste. På den måde kan kæledyrene i denne historie være symboler for forskellige livsstile. Mona har en kat. Camilla har en hund. Denne hund bliver nærmest bidt ihjel under opgøret, og hvis denne skaldede mand i symbolikken skal forestille at være hendes kæreste, så kan man tolke det på den måde, at hans tilstedeværelse er ved at ødelægge hende. At man overfortolker på denne område er naturligvis også en mulighed ;)

Uanset hvad er Camilla i hvert fald godt udmattet til sidst i historien. Hun indrømmer selv, at det er hårdt at få vejret, dvs. det er hårdt for hende at leve. Derfor ender denne novelle åben, men ildevarslende. Man bliver nødt til at stille sig selv spørgsmålet: Hvor opmærksom er Mona egentlig på sin venindes tilstand, og hvis hun virkelig er velvidende, hvorfor gør hun så ikke mere ved det? En ting er i hvert fald sikkert, og det er, at Camilla er igang med at ødelægge sig selv - eller lade sig ødelægge - og om hun er i stand til selv at gøre noget ved det er ganske usikkert.

Uanset om jeg har overfortolket eller ej, er det en vidunderlig novelle, og jeg nød at gå i dybden med den. Jo mindre der står, jo mere undertekst er der som regel - og du lykkes særdeles godt i at lave undertekst i denne novelle.

Tak for læseoplevelsen,

Alt det bedste,

Rasmus

Super god novelle! Jeg er helt vild med den. Et eksempel på, at selv ens kære veninde kan man ikke fortælle det til og man bliver helt isoleret. Jeg ville ønske dette var en hel roman, så jeg kunne læse mere, meget fangende.

Hej Maria.

Sikke et forhold de har sig, de to. Jeg har fornemmelsen af, at det langsomt æder dem op og til sidst vil gøre en ende på det.

Du har gode beskrivelser igennem dialogen, og det er lige før novellen kunne klare sig uden at vi får tanker med undervejs. Men også kun lige før, og du har da også doseret det ordentligt. Det er godt skrevet, og du får givet et godt billede af kvinden. Hun har ben i næsen, og finder sig ikke i meget.
Vi står tilbage med tilfældet Jens. Hvad har han af motiver? Er han lun på hende? Uden at vide det, tror jeg - ja. Men det er sagen uvedkommende i denne historie og jeg er glad for, at der ikke blev brugt plads på ham også. Han er sådan set den væmmelige skygge, som Jonas ikke kan slippe for, og jeg som læser har det på samme måde, når jeg ikke ved mere om ham end Jonas.

Skal jeg kritisere noget, må det blive følgende:

Denne gang var fornærmet surmulen tæt på at stå skrevet i intonationen.
Lidt underlig sætning, der i øvrigt ikke lyder godt, hvis man læser den højt. Enten surmuler man, eller også gør man ikke.

Hun så efter et tegn på, at han havde tænkt sig at svare, så intet.
Jeg så gerne at der kom et 'men' ind efter det andet komma, ellers virker det meget opremsende, nærmest i vers form. Sådan: Hun så efter et tegn på, at han havde tænkt sig at svare, men så intet.

God novelle. Flot.
Scott

Hej Maria

Endnu engang var det en fornøjelse at læse en af dine tekster. Også denne er gennemarbejdet og virker også gennemtænkt. Specielt dialogen er meget vellykket - denne benytter du dig i øvrigt altid rigtig fint af. Jeg synes, du fremstiller forholdet mellem hovedpersonen og Jonas godt - hovedsageligt netop gennem dialogen og deres handlinger, hvilket efter min mening altid er den mest effektive metode at fremstille et forhold på - og i baggrunden af historien lurer så Jens, hvis forhold til hovedpersonen vi kun kan gætte os til. Det er i øvrigt til novellens klare fordel, at du ikke gør karakteren af dette forhold åbenlyst. Er det kun et venskab eller er der mere? Hun er jo forfatter, og mange forfattere har gennem historien været tilbøjelige til at leve æstetikerens liv - hvilket i mange tilfælde ikke just har resulteret i noget godt. Gennem novellen tyder det i hvert fald på, at hun ikke er typen, der ynder at kede sig. At jeg tager denne diskussion op med mig selv er til novellens klare fordel. Jeg har et godt indtryk af, hvilken person hovedpersonen er, og dette indtryk har jeg hovedsageligt fået gennem hendes replikker og handlinger - godt gået.

Jeg hæfter mig desuden ved den renovering, som parret er i gang med at foretage. Specielt fordi historien også slutter med det. Det kan tyde på, at de har et forhold, der er gået lidt skævt - dette er desuden også tydeligt, da du netop vælger at fremstille en diskussion - og nu er de i gang med at prøve at renovere det. Men hvor vidt det går særlig godt er dog tvivlende. Fx hentyder hovedpersonen, at hun netop ikke har råd til tatar - livsnydelse - fordi hun skal bruge penge på renoveringen. Og til sidst spørger hun direkte Jonas, om han godt kunne tænke sig at pudse resten af væggene alene, for hvis han bliver ved med at insinuere og brokke sig, så hjælper hun ikke til mere. Jeg opfatter denne sidste replik som et spørgsmål om, hvorvidt de skal forblive sammen. Og da dette spørgsmål skal være åbent er der naturligvis heller intet svar. Jeg synes i hele taget at den fremstilling er godt tænkt. Hvis det altså er det, som renoveringen skal betyde ;)

Netop fordi din fremstilling af tale og handling fungerer så godt, synes jeg sagtens, du forskellige steder kan undgå at udpensle problemet for læseren. Kort sagt behøver du ikke gå så meget ind i hovederne på hovedpersonen og Jonas, for du beskriver sådan set deres tanker yderst fint gennem din ydre fremstilling af dem. Et par eksempler:

"Hvorfor skulle jeg blive det?" (...) Hun havde jo ret, han var misundelig. Ikke så meget på det rå kød, han spiste ikke den slags, snarere på det faktum, at hun havde fået det af Jens.

Du behøver efter min mening altså ikke beskrive hans harme og misundelse så direkte. Du hentyder så meget til den i din replik, at det at beskrive den yderligere for mig virker unødvendigt. Nu er det her tidligt i historien, og det kan godt være, du har gjort det af hensyn til din læser - så denne kan forstå hvad situationen er - men efter min mening bliver det fremstillet nok i hans ord og handlinger.

"Hm. Hvad får han ud af det?" Der stod såret stolthed og overbevisning om udenomssex skrevet i Jonas' ansigt, underlæben var ikke helt stabil.

Det er lidt, det samme her. Med den replik kan læseren sagtens selv tænke sig til, hvad Jonas hentyder til. I stedet kunne du faktisk nøjes med at skrive: "Hm. Hvad får han ud af det?" Hans underlæbe var ikke helt stabil. og læseren ville vide, hvad han tænker. Faktisk ville det nok gøre tekststykket stærkere, da du på den måde samtidig tvinger læseren til at bruge sit hoved mere.

En rigtig god læseoplevelse. Jeg er meget glad for, at du delte den med mig.

Alt det bedste,

Rasmus

Jep det må han så lige finde ud af, ham Jonas:-)
Teksten er fængende og bestemt levende hele vejen. Du firstår at smide replikkerne af det rigtige sted. Sådan. Den er leveret rå og ligetil. Det kan jeg godt lide og synes bestemt du beskriver hende og Janas s forhold godt. Synes dog Jonas er en smule for hurtig til at vil vide alting. Han går starks ud fra at hun er utro..

Lise

Sikke en fin historie. Jeg er ny herinde og er helt opslugt af at sidde og læse teksterne her. Er imponeret over din evne til at udfordre læseren. Dejligt at man selv skal fortolke så meget. Jeg måtte dog også læse den to gange, før jeg fattede handlingen. Jeg fik en aha-oplevelse anden gang, jeg læste den og syntes, det var rigtig fedt, nogle ville måske stå af... men jeg vil i hvert fald også sige tak for en god læseoplevelse:-)